Underviser Dorrit Stender-Petersen på Gotvedinstituttet underviser i rolig træning.
Underviser Dorrit Stender-Petersen på Gotvedinstituttet underviser i rolig træning. - Foto: Martin Sørensen

Rolig træning er godt for kroppen

Motion. Kvinder i deres bedste alder er glade for ‘Rolig træning’ hos underviser Dorrit Stender-Petersen på Gotvedinstituttet, hvor fødder, balance og alle kroppens muskler bliver arbejdet igennem stille og roligt.

Seniorliv: »I lader den ene fod og hæl falde mod gulvet, og så skal I skifte og have tempo på, » lyder det højt og tydeligt fra underviser i ’Rolig træning’ Dorrit Stender-Petersen.

Det er fredag formiddag i den fine, gamle gymnastiksal på Gotvedinstituttet på Vodroffsvej 51.

Holdet tæller kvinder i deres bedste alder, som gerne vil have brugt alle musklerne i kroppen, og det får de også. Trods navnet på holdet, så pibler sveden lige så stille og roligt frem på panderne.

»Spark som et arrigt eller begejstret barn,« siger Dorrit og tænder for musikken, der hænger fint sammen med øvelserne.

Godt at gå baglæns

Alle kan være med til træningen, da øvelserne bliver grundigt forklaret. Trænger man til en lille pause undervejs, så er det også fint. Det handler nemlig om at deltage med det, man kan bidrage med.

N/A

N/A – Foto: N/A

»Lad os komme ud og gå, brug hele rummet og gå i alle retninger,« lyder ’ordren’ fra Dorrit, der går baglæns, mens hun kigger ned på foden.

Øvelsen kan måske synes lidt finurlig, men her handler det om at træne både balance og hjernen.

Dorrit fortæller om øvelserne:

»Der er koordination og hjernegymnastik i øvelserne, det er kognitivtræning, der styrker retningssansen,« siger hun og tilføjer med et smil:

»Deltagerne kan mere end de tro, det handler om at udfordre sig selv og udfordre modet«.

En rolig og veltilpas krop

Annemarie på 66 år, Bodil på 80 år og Grethe på 74 år går på holdet, og de er vilde med træningen. Man kan fornemme den hjertelige tone i luften, mens der arbejdes med arme og ben på måtterne.

Annemarie fortæller:

»Vi har vores fysiske begrænsninger, men får alligevel pulsen op. Jeg går herfra rolig og veltilpas i både krop og sind,« smiler hun.

Der er ingen tvivl om, at Rolig træning er sundt for krop og sjæl, også selv om man har en skavank hist og her. Eneste krav for at kunne deltage i undervisningen er, at man skal kunne komme op fra gulvet selv.

Grethe er et stort smil, da hun som hun kalder det tøffer rundt i salen både forlæns og baglæns.

»I løbet af en time får jeg pulsen op, og det synes jeg er rart. Nogle gange fiser vi rundt i salen, også selv om vi har det skidt, kommer vi og er med,« forklarer hun.

Elsker at cykle

Bodil på 80 år er glad for at cykle, og hun tror på, at træningen gør hende mere sikker i trafikken.

»Jeg elsker at cykle og skal passe på i trafikken, så det er vigtigt at være mobil og kunne se sig tilbage. Den slags kommer ikke af sig selv, det skal man holde ved lige.«

Der er ingen tvivl hos deltagerne på holdet om, at deres kroppe bliver brugt og holdt vedlige, det skal Dorrit nok sørge for.

Træningen fortsætter igen fra 30. august og deltagerne glæder sig allerede til at komme i gang efter ferien.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Der er fem forskellige ruter at gå i København søndag 8. september og lidt til hver smag.

ECCO Walkathon går videre på 20. år

Prøvestenen var oprindeligt til for at beskytte indsejlingen i Københavns Havn. Den kunstige ø er fra 1700-tallet og bliver i dag brugt til råstoffer.

Prøvestenens havneplads inviterer på pølser, drikke og store maskiner