Politiet var til stede i området ved Struenseegade og Hans Tavsens Gade, da der i weekenden blev sat ild til en bil, der var parkeret i Struenseegade. Foto: Kristian Birk
Politiet var til stede i området ved Struenseegade og Hans Tavsens Gade, da der i weekenden blev sat ild til en bil, der var parkeret i Struenseegade. Foto: Kristian Birk

Sur 😠 Ked 😭

Nye ildspåsættelser på Nørrebro

BILBRANDE. I weekenden har der igen været bilbrande i området ved Hans Tavsens Gade, da den samme bil blev sat ild til to aftener i træk. Politiet var efterfølgende til stede med hundepatrulje.

UTRYGHED: Netop som Nørrebro/Nordvest Bladet har bragt historien om, hvordan beboerne i en andelsforening i Hans Tavsens Gade er utrygge som følge af en række bilbrande, som har fundet sted siden sidste efterår, har der i weekenden været nye bilbrande.

Denne gang fandt de ikke sted i Hans Tavsens Gade, men i Struenseegade, hvor den samme personbil blev sat i brand fredag og lørdag aften. Fredag aften nåede en beboer at slukke branden, mens branden lørdag tog til i en sådan grad, at brandvæsenet måtte slukke den.

Ingen anholdt

Københavns Politi rykkede ud med hundepatrulje, som gennemgik området for spor. Politikommissær og leder af Nærpolitiet Nordøst Jonas Wybrandt kan ikke komme ind på, om politiet fandt nogen spor, men kan oplyse, at der ikke er nogen anholdt i sagen.

»Det er sjældent, at vi ankommer til en bilbrand, mens der er nogle, der står og er ved at sætte ild til en bil. Det er klart, at ankommer vi, lige når det sker, så anholder vi dem selvfølgelig. Men oftest går der et stykke tid, inden vi bliver alarmeret om det. Det er de færreste, der bliver stående og kigger på, at de har sat ild til en bil,« siger han.

Københavns Politi holder kortene tæt ind til kroppen og kan ikke sige noget om, hvad de mener, årsagen er til, at den samme bil er blevet sat ild til to dage i træk. Jonas Wybrandt oplyser, at de foreløbige undersøgelser viser, at der er tale om påsatte brande, og at det er ud fra den tese, politiet arbejder.

Kan du komme ind på, om den her brand er banderelateret?

»Nej, det kan jeg ikke. Vi kigger på, hvad der kan være til grund for, at lige netop den bil er blevet brændt af, det ved vi ikke endnu, og så vurderer vi vores indsats ud fra det,« siger politikommissæren og tilføjer:

»Vi skal gøre noget, der giver mening og noget, der giver tryghed, som for eksempel den tryghedsvandring, vi arrangerer 1. oktober. Men vi er der, og vi fortsætter med at patruljere i området. Og beboerne skulle også meget gerne have set, at der har været nærpoliti igennem parken og gaden flere gange, og vi fortsætter med at komme i området.«

Sikker By med på tur

Beboerne i Hans Tavsens Gade har i forbindelse med bilbrandene været i kontakt med Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, der hører under Københavns Kommune. Beboerne ønsker hjælp fra kommunen til at skabe mere tryghed. I en mail til Nørrebro/Nordvest Bladet skriver Ingeborg Degn.

’Vi er meget opmærksomme på hændelserne i Hans Tavsens Gade og er i dialog med gadens beboerne. Det er Københavns Politi, som efterforsker og håndterer påsatte brande, men fra kommunens side deltager vi sammen med politiet i en tryghedsvandring for beboerne i området den 1. oktober. Her vil vi sammen med politiet og beboerne se på, hvilke konkrete indsatser der kan styrke trygheden i området.’

Nørrebro/Nordvest Bladet følger sagen.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/09/02/140109/beboere-utrygge-efter-en-raekke-bilbrande/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

»En måde at skabe tryghed og sikre børn i trafikken er at tilbyde en øvebane til små og større børn på cykel - for eksempel ved at lukke et mindre område for biler på udvalgte søndage. Det kunne være et stykke af Frederiksberg Allé, som vi oplevede det til langbordsmiddagen under høstfesten,« udtaler Lone Loklindt.

Vil lukke vejstræk om søndagen

16. september åbner den nye svømmehal i Dragør.

Fra 0 til 850 medlemmer på et halvt år