Foto: Presse
Foto: Presse

Børn skal præge plastikposefrit Østerbro

MILJØ: Tænk, hvis indkøb på Østerbro i fremtiden gøres helt uden brug af plastikposer? Det er ideen bag ’Plastikposefrit Østerbro’, der vil få borgere til at deles om stofposer, så de kan cirkulere rundt i bydelen i samarbejde med lokale butikker. Tag en pose, når du mangler, og læg den tilbage, næste gang du handler. På den måde skal man ikke købe endnu et stofnet eller en plastikpose, når man har glemt at få et med hjemmefra.

Først skal der dog findes et logo til Østerbro, og alle børn og unge under 18 år inviteres til at komme med et bidrag. Tegninger kan sendes til lama@miljopunkt-osterbro.dk eller afleveres i Miljøpunkt Østerbros postkasse i Masnedøgade 20, senest 22. september. Husk at skrive navn, alder og telefonnummer på. Præmien er 4 billetter til forestillingen ’Himlen kalder jorden’ hos Østerbros helt egne Teater Hund. Tegningen skal være i en farve og vindertegningen bliver brugt som logo. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Rockcafé om Bruce Springsteen

Jan E. Jørgensen oplyser, at Frederiksberg Kommune drøfter muligheden for en ordning med firmaerne bag udlejnings-elløbehjul, som gør det muligt at administrere elløbehjulene i byrummet.

I dialog med firmaer bag udlejnings-elløbehjul