Lillemors Pølser lå først ved tanken på Lyngbyvej fra begyndelsen af 1990‘erne og flyttede i 2010 få meter til området bag Østerbro Tømmerhandel i Omøgade, hvor dette billede er taget i 2013. Nu er denne institution på Ydre Østerbro forsvundet.
Lillemors Pølser lå først ved tanken på Lyngbyvej fra begyndelsen af 1990‘erne og flyttede i 2010 få meter til området bag Østerbro Tømmerhandel i Omøgade, hvor dette billede er taget i 2013. Nu er denne institution på Ydre Østerbro forsvundet. - Foto: Michael Paldan
Sted: in

Ked 😭 Elsker 😍 Like 👍

Klumme: Vi fik aldrig sagt farvel til Lillemors Pølser

Af Mads Faber Henriksen, beboer på Ydre Østerbro

Lillemors Pølser er ikke mere. Pølsevognen har de seneste år stået i Omøgade ved tømmerhandlen. Min søn og jeg blev meget triste, da vi så den tomme plads i gaden. Vi opdagede det en dag, hvor vi kom fra fodboldtræning i øsregn i fælledparken. Vi ville belønne os selv med en hurtig hotdog. Men nej Lillemor er væk. Og det værste er, at vi ikke fik sagt farvel.

Hos Lillemor kunne man få en hotdog, en snak med Lillemor og de andre kunder eller bare stå stille og bladre i et formiddagsblad. Lillemor var altid velorienteret om hvad der skete i kvarteret og havde en holdning til det. ”Kan vi så aldrig mere få en far-søn pølse?”, spurgte min søn mig. Jeg måtte tænke over svaret. Der er ikke en pølsevogn i miles omkreds. Vi har så længe mine børn har kunnet spise en pølse en gang imellem lagt vejen forbi trekantområdet Omøgade, Bryggervangen og Æbeløgade. Der er stadig lidt stemning af liv, småindustri og håndværkerfag midt i beboelseskvarteret.

Når vi så ikke længere kan mødes der, når vi er lidt småsultne, så må vi mødes over en skål oliven, speltbrød og humusdip i kvarterets nye steder. Bare vi kan få den lille snak om vind og vejr og hvad der optager os. Jeg hilser bestemt de mange af de positive forandringer og nye initiativer i vores kvarter velkommen og Lillemor lukning skyldes sikkert naturlige årsager. Og uden at hænge mig i ord som sundhed, danskhed eller ny nordisk madlavning, så kan vi nok blive enige om at sende Lillemor en hilsen fra Ydre Østerbro. Tak for indsatsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Judy Yang har åbnet Tokyo Sushi, hvor hun selv står i køkkenet og fremstiller lækre ruller. Foto: Anja Berth

Smørrebrøddet er blevet til risruller

Raske Penge har boet i Nordvest i ti år og kan ikke forestille sig at bo andre steder. Han elsker det urbane miljø, som passer til hans musik. Nu er han aktuel med singlen ‘Ska? Ska ikk?’. Foto:

Nordvest-rapper: »Gentrificeringen er en dræber«