Elsker 😍 Like 👍

En gammel dame – og evig ung: Skole fylder 125 år

Ingrid Jespersens Gymnasieskole runder 125 år. Gennem alle årene har den ligget i Nordre Frihavnsgade. I begyndelsen var det en pigeskole, først i 1961 kom drengene med.

Skole: »Septemberskyer, et eventyr fra 1894.

Septemberbørn tager en tørn hos frøken Ingrid Jespersen.«

Sådan lyder det fra omkring 1100 primært børn og unge og nogle voksne, som fylder en skolegård i Nordre Frihavnsgade nærmest helt ud. De fejrer skolens runde fødselsdag.

Faglighed, kreativitet, musikalitet og et miljø præget af tolerance over for andre.

Det er noget af det, som præger Ingrid Jespersens Gymnasieskole i Nordre Frihavnsgade, der runder 125 år, og værdier som har været på stedet helt fra begyndelsen, når man spørger rektor Otto Strange Møller, som fortæller om skolens grundlægger Ingrid Jespersen.

»Hendes tanker og holdninger spiller en rolle den dag i dag. Hun skabte den som elevernes skole i 1894, og de fik ikke tæv her, modsat hvad der skete på de københavnske kommunskoler dengang,« siger han.

Se billeder fra før og nu her:

Ingrid Jespersen var foregangskvinde på flere områder, og hun havde til hensigt at give kvinder en mulighed for at uddanne sig og dermed blive selvstændige og uafhængige.

Hun oprettede det første danske skolelaboratorium til fysik og kemi, og skolen havde som en af de første i Danmark husgerning og sløjd på skemaet. I en årrække havde skolen som den eneste pigeskole sløjd som eksamensfag til studentereksamen.

Chok med drenge

En væsentlig ting er der dog forandret, er at der i dag også er drenge i skolen. Det har der været siden 1960.

»Det var et chok for nogle af lærerinderne, da drengene kom ind,« siger Otto Strange Møller, hvis egen søster gik på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i 13 år i samme periode, som skolen var åbnet for drenge.

Spørger man nutidens elever, er de bevidste om, at Ingrid Jespersen var en særlig kvinde, som spiller en rolle også i 2019.

»Man kan godt mærke ånden her på stedet. Det er ret hyggeligt,« siger Asger Lorenzen, som går i 2. g, og Camille Boudreault Dalgaard fra 7. klasse supplerer:

»Der er en del historie om hende, som vi hører om.«

Camille har gået på Ingrid Jespersen, siden hun begyndte i skole.

»Så jeg har fået en hvid rose,« siger hun med et smil.

Den 125-årige skole har flere traditioner. En af dem er, at de yngste elever får hvide roser, når de begynder i skole. Afgangseleverne i 9. klasse får lyserøde roser og studenternes er røde.

Mens Camille har gået på Ingrid Jespersen fra begyndelsen af sin skoletid, startede Asger Lorenzen først i 7. klasse. Og det har han været glad for.

»Alle taler godt med hinanden, og her en god balance mellem det kreative og det faglige,« siger han.

Asger går på den naturvidenskabelige linje, men ganske betegnende for en elev på skolen, spiller han alligevel instrument, nemlig klaver.

Camille spiller både klaver og klarinet.

Fleksibel cykelparkering

Der går omkring 700 elever i grundskolen og 300 i gymnasiet, inklusiv personalet er der dermed cirka 1100 på skolens areal, der er klemt mellem andre bygninger i Nordre Frihavnsgade.

»Vi har ekstreme pladsmæssige udfordringer, men det lever vi med,« siger Otto strange Møller, som fortæller, at skolen dermed gør meget ud af, at der bliver gjort hyppigt rent, og der males hver sommer.

Skolen gør også meget for at udnytte kvadratmeterne. For tiden bliver et tidligere cykelskur til personalet omygget til lokaler.

Og foran skolen har Københavns Kommune siden 2011 etableret flexparkering, hvor cykler parkerer mellem klokken 7 og 17, mens biler kan holde der resten af døgnet.

Det har hjulpet på cykelparkeringen omkring skolen, og Otto Strange Møller oplever, at det fungerer godt.

Han ser endvidere til en fornyelse af Nordre Frihavnsgade, hvor bløde trafikanter skal have fortrinsret frem for biler, som kommunen har vedtaget, skal gennemføres de kommende år.

Det, håber han også, skaber mere plads foran skolen i fremtiden.

Skolens grundlægger Ingrid Jepsersen med studenter anno 1919.

Skolens grundlægger Ingrid Jepsersen med studenter anno 1919.

Elever fra første klasse viser Ingrid Jespersen deres færdige sytøj, en sypose, ca. 1928
Elever fra første klasse viser Ingrid Jespersen deres færdige sytøj, en sypose, ca. 1928

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

I tre år har hurtigløberforeningen HLF72 ventet på at få deres skøjtebane. Nu skal Københavns Kommune dog finde yderligere 29,2 millioner kroner for at kunne genoprette skøjtebanen, der blev forkert lavet i første omgang. Imens risikerer foreningen at måtte lukke. Foto: Martin Sørensen

Skøjtesag tager livet af forening

»Hvis ikke mit hus havde været så stort, så Bent og jeg løb rundt og ikke kunne finde hinanden, havde jeg boet på Frederiksberg endnu. Jeg er stadig frederiksberger i hjertet,« sagde Susse Wold, da hun fredag eftermiddag modtog Teaterflisen.

Susse blev bevæget over traditionsrig teaterpris