- Foto: Illustration: Kengo Kuma & Associates/Cornelius Vöge

Ked 😭 Like 👍

Vandkulturhus på Papirøen bliver forsinket

FORSINKELSE. Komplekse byggepladsforhold og byggetekniske udfordringer betyder, at det højt profilerede vandkulturhus på Papirøen bliver to et halvt år forsinket og dyrere end først antaget.

PAPIRØEN: Det kommende vandkulturhus på Papirøen, der skulle have stået færdigt i første kvartal 2022, bliver forsinket to et halvt år, skriver Ejendomsfonden bag projektet i en pressemeddelelse.

Forsinkelsen skyldes blandt andet komplekse byggepladsforhold og byggetekniske udfordringer.

»Når man skal opføre et så ambitiøst byggeri, kan det ikke undgås at støde på udfordringer undervejs. På grund af de ikoniske, pyramidestubformede bygninger og den særlige byggestil har byggeriet vist sig at være sværere at opføre end først antaget. De udfordringer skal vi finde løsninger på sammen med den kommende totalentreprenør,« udtaler Erik Jæger, formand for Ejendomsfonden i pressemeddelelsen, og fortsætter:

»Der er desuden sket forsinkelser i leverancerne fra projektets totalrådgiver, ligesom der er komplekse byggepladsforhold og fundet fortidsminder, som gør, at der skal gives plads til arkæologiske udgravninger.«

Det er lovpligtigt at udføre arkæologiske udgravninger, hvis der er fundet fortidsminder på en byggeplads. Udgravningerne foretages af Københavns Museum. Samlet set betyder det en forsinkelse på godt to et halvt år.

Fordyrelse endnu uvis

Forsinkelserne og de byggetekniske udfordringer betyder også, at projektet bliver dyrere end først antaget, men Ejendomsfonden ved endnu ikke hvor meget.

Der er afsat 360 mio. kroner til at opføre Vandkulturhuset. Nordea-fonden har støttet projektet med 300 mio. kroner, og Københavns Kommune har bidraget med et rente- og afdragsfrit lån på 60 mio. kroner.

Hvor meget dyrere, projektet bliver, vides i første halvdel af 2020, hvor der skal indgås kontrakt med den totalentreprenør, der skal føre byggeriet ud i livet.

Fordyrelsen drøfter Ejendomsfonden med Københavns Kommune, herunder om muligheden for forhøjelse af Ejendomsfondens lån på de 60 mio. kroner.

Projektet er tegnet af arkitektteamet Kengo Kuma & Associates i samarbejde med de danske partnere Cornelius Vöge Architects og rådgivende ingeniører Søren Jensen, efter teamet i 2017 vandt en arkitektkonkurrence om projektet.

Redegørelsen om forsinkelsen fra Ejendomsfonden fremlægges for Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg 4. september.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Viadukten i Århusgade er forsinket

Magna Håkansson er tilbage i barnsdommens gade på Valhøjvej, hvor bilerne ikke ekstierede, og børnene legede på asfalten. Foto: Benedicte Lorenzen

Historier fra et langt Valbyliv: »Valhøjvej var vores legeplads«