Peter Duelund står foran to af de hyggelige byggeforeningshuse, han beskriver som en kulturarv, vi bør lære af i fremtidens udvikling af det grønne Valby.
Peter Duelund står foran to af de hyggelige byggeforeningshuse, han beskriver som en kulturarv, vi bør lære af i fremtidens udvikling af det grønne Valby. - Foto: Benedicte Lorenzen

Valby Bladet 100 år – det er ikke let at fatte… stort!

VISIONER. Sammen med et stort tillykke og tak til avisen, for dens aktive rolle i bydelens udvikling efterlyser Peder Duelund valbyborgere, der igen vil være med til at formulere og fastholde en ny lokal skabelseskraft, som i bydelsforsøgets dage fra 1996 til 2002.

Af PEDER DUELUND

Professor emeritus, arkitekt,

stifter af Borgerlisten

2500: Avisen blev til mindre end 20 år efter, at Valby i 1901 blev grundlagt som københavnsk bydel, købt af Hvidovres landsbyfællesskab for … 1 krone! Og hvad ville Valby være uden sin ugeavis? I dag godt nok i nogle udgaver et tyndt reklameblad, men ser vi på avisens liv og betydning igennem årene, har den været et uvurderligt, ofte undervurderet og miskrediteret talerør for Valbys borgere.

Det er da klart, at indlæg og redaktion ikke altid har passet hverken rådhuset eller de lokale magthavere og politiske grupperinger særlig godt, for sådan skal det da være med et ægte demokratisk talerør. Hvor og hvordan skulle debatten ellers komme ud, i dag til over 20.000 husstande og ganske gratis på dørmåtten. Så reklamerne må vi leve med.

Kærkomment asyl

Garantien for avisens kvalitet og værdi som lokalt talerør ligger entydigt hos redaktionens faglige og journalistiske stab. Den er jo af størrelse lille, men ikke desto mindre er der altid noget der fanger øjet og noget at tænke over, ofte både uventet, engagerende og skrevet med poesiens slagkraft.

I dag har avisen hjemme på Gammel Kongevej, men i mange år lå den lige for på Valby Langgade, og sådan skulle det jo helst være. I de dramatiske år omkring 2000 med bydelsstyre og byomdannelse i bydelens gamle midte, fik mange møder asyl på avisens redaktion – et udtryk for ønsket om åbenhed og frihed fra systemernes kontrol.

Her mødtes handlende, borgere og politikere, og redaktør Flemming Saugmann deltog som pressens repræsentant. Sammen skabte vi visioner og fandt løsninger på bydelens store problemstillinger, ude af sigte fra spekulanterne og rådhuset. Valbyborgere og handlende var altså dengang som nu medskabere og medproducerende på siderne i det lokale talerør, gid det må leve videre og leve godt i mange årtier endnu, selv om tiderne ser trange ud for den frie og papirbårne presse.

Lokal skabelseskraft

Men hvor lå så og ligger bydelens største problemstillinger dengang og i dag? Hvor har bydelen fundet sin egenart og styrke? Styrke til at klare sig gennem mellemkrigstidens depression, 60’ernes stille men selvtillidsfulde vildskab og industrisamfundets endegyldige afslutning og omdannelse til globalt marked og netværkernes glatte og glinsende uvirkelighed omkring årtusindskiftet?

Det var jo det, vi valbyborgere prøvede at formulere og omsætte i en lokal skabelseskraft i bydelsforsøgets dage fra 1996 til 2002. Vores svar på spørgsmålet lå i bydelens sammensatte mangfoldighed, det er her vi finder Valbys egenart både udtrykt i kulturliv, social sammensætning og landskabelig geografi. I denne mangfoldighed har Valby fundet sin store styrke, og kan stadig genfinde kræfter til nødvendige omdannelser og modstand, hvis vi vil og kan finde sammen om det!

Optakten til bydelsforsøget kom først i 1990’erne fra politiske lag på rådhuset, som fandt at det store socialdemokrati havde siddet længe nok og for entydigt på magten. De troede på, at ensidigheden kunne brydes ved at give en del af magten fra sig til lokale lag i bydelene, hvor de selv stod stærkere, ligesom det var sket i årene før i Sveriges storbyer, i Oslo, Amsterdam og Rotterdam.

Og samtidig skulle der spares og effektiviseres, flere tusind offentligt ansatte i kommunen skulle spares væk – et ramaskrig fra borgerne var forventeligt og måtte imødegås selv med det dyrebareste middel, at afgive magt.

Ved at gå i hundene

Men de lokale kræfter var også klar og pressede på. I Valby truede storcenter-planer omkring Valby station med at udslette industrisamfundets kulturarv, de gamle huse og den lille skala i bylivet omkring Tingstedet var ved at gå i hundene og livet i fabrikkerne og Grønttorvet i det sydlige Valby var ved at lukke ned. Det indkaldte Valby Komiteen borgermøder om, gik i Valby Bladet, udgav bøger, skrifter og plakater. Peter Olesen skrev og jeg skitserede og fotograferede. Det gav genlyd helt ind på rådhuset. Tiden var moden.

Resultatet blev vellykket, i allerhøjeste grad i Valby, hvor alle partier med Socialdemokratiets Ejner Jensen i spidsen fandt sammen med borgerlisten og en knalddygtig lokal administration med Niels Peter Pedersen som chef om et udfordrende, men lykkeligt og visionært samarbejde. Svend Auken og visionære embedsmænd i Miljøministeriets Landsplanafdeling var værter for dialogen om fremtiden i Det Centrale Valby mellem grundejerne, de handlende og borgerne, stakken af skitser voksede herhjemme på tegnebordet, og modellerne bredte sig over gulvet.

Lokal mangfoldighed

Samarbejdet kanaliserede den lokale mangfoldighed og styrke til opbygning af Valbys kulturliv og bevaring af kulturarven.

I løbet af bydels-årene blev det til tilbagevendende Kulturdage, en Valby-revy med teatermanden og kunstneren Søren Tovborg som drivkraft og grundsten til Teater V, det nye bydels-teater i Prøvehallen, butiks- og boligliv i Spinderiet og på Tingstedet, en ny Valby skole i Porcelænsfabrikken, ældrecenter i Langgadehus, Vandkulturhus i Valbyparken, samarbejder mellem skoler og børneinstitutioner og dynamiske bydelsplaner indskrevet i Københavns kommuneplaner.

Så hvordan kunne det ende så brat, bydelsrådene opløst uden refleksion og perspektiv trods alle forskeres dokumentation af successen og anbefalinger? Set i Valbys optik var det et klart overgreb, vi kunne ikke have gjort det bedre eller anderledes. Minder ulykken lidt om Brexit i dag? Da spørgsmålet om fortsættelse og udbredelse af bydelenes medbestemmelse i byens liv og udvikling blev sat til afstemning blandt københavnerne, vidste de i hvert fald ikke, hvad de stemte om, og Valby skulle have haft sit klare ønske opfyldt.

Brug for et nyt Bydelsråd

Hvad skulle vi så have brugt Bydelsrådet til i dag, hvor er det største problem, der står lige foran os, og som kun kan løses lokalt sammen med og af borgerne? Det er uden diskussion klimaudfordringen og den truede diversitet i natur, plante- og dyreliv.

Valby har på mange måder et ideelt udgangspunkt i sin mangfoldige sammensætning, relativt store tæthed og store omgivende parker. Vi har en god lokal forsyning med alt, hvad vi behøver i dagligdagen, små og store butikker, institutioner, arbejdspladser og rekreative funktioner. Og vi har let adgang til kollektiv transport og til den omgivende by. Valby er det sted i Danmark, som lettest kan tage de næste nødvendige, men tunge skridt i bæredygtighedens retning.

Omlægning af transport-livet fra privat til kollektiv, styrkelse af fællesskab og social sammensætning i boligmiljøerne og plads til det grønnes vækst. Bydelens indbyggertal er nu over 50.000 og hastigt på vej op, selv om kun et enkelt område endnu kan forandres, erhvervsområdet midt i Valby omkring Ny Ellebjerg station og den nye metro.

Her er forandringer i gang og flere på vej, først omkring Grønttorvet med bebyggelser og byliv af en karakter og kvalitet, som kun kan skræmme. (For) stor tæthed, manglende kvalitet i byrum og friarealer, ensidig lejligheds- og beboersammensætning og mangel på funktioner, der kan skabe den hele by. Der er plads til kulturlivet, skole og lokalt butiksliv, men hvor bliver det af? Det er et indadskuende kvarter, men selvtilstrækkeligheden er et postulat, kvarteret trækker jo på alle måder fra den omgivende by uden at give tilbage.

Vision for Valbys fremtid

Inspireret af de store opslag med tekst og tegninger af visioner for Valbys fremtid, som Valby Bladet bragte i bydelsårene, er her en vision for udviklingen i det centrale og sydlige Valby, som kan bringe vores bydel ind i klimaforandringens næste årtier og yde vores lokale bidrag til en vision for Københavns kommende forandring.

Rygraden i bydels-visionen er et omdannet og grønt byrum omkring Gammel Køge Landevej. Gammel Køge Landevej binder det befolkningstætte nordlige og det befolkningstætte sydlige Valby sammen, men med et byrum, som i dag vender bagsiden til og domineres af biltrafik. Vejstrækningen og de omgivende kvarterer skal omdannes, og nye planlægges således at byrummet bliver den nye, store og grønne akse, der binder nord og syd sammen og kobler de nye bydele til.

Valby station i nord og Ny Ellebjerg i syd. Spinderiet i nord og Grønttorvets gamle haller og friareal i syd. Smalle vejbaner prioriteret til busserne og brede fortove med træer og kanaler til regnvand. Midtvejs Toftegårds Plads og FLSmidth-området, der allerede åbner sig fint mod aksen. Forløbet af byrum skal udvikles med indhold og byliv, der kan føre Valby ind i den nye tid. Et undervisnings-bibliotek og centrum for grøn omstilling på Toftegårds Plads og en ny skole på Grønttorvet begge som visionært, bæredygtigt byggeri, måske også den økologiske torvehal, vi drømte om på Tingstedet, men aldrig fik. Og et mere sammensat boligbyggeri, med boliger til alle indtægtsgrupper og vægt på fællesskabet, både kollektive ungdoms- og ældreboliger og muligheder for bygge- og bofællesskaber for familierne.

Vi har alt at vinde

Vi har alt at vinde, intet at tabe og meget at bygge på. De første bebyggelser efter Københavns overtagelse af Valby blev byggeforeningerne nord og syd for jernbanen til Roskilde. Nøjsomme bebyggelser fra årene 1901-1910 med relativ stor tæthed og lejligheder, der kan bruges på mange måder og af alle kulturer.

Stadig nu 100 år senere rummer de byens mest attraktive boliger med plads til flere generationer eller fremleje, ikke som nutidens ensartede boliger med en stor stue omgivet af minimale værelser. Byggeforeningernes kvarterer har friarealer i midten og på gadehjørnerne, der nu kan, og må omdannes til fælles, grønne biotoper med opsamling af den voksende regnvandsmængde. Gårdrumsbebyggelser i 4 etager med velbelyste lejligheder, fællesskab om gårdlivet, butikker på hjørnerne og grønne gaderum. Og industri-arkitekturens store, åbne bygninger, der kan transformeres til nutidens fineste institutioner og kulturliv.

Lad os ikke blot værne om denne kulturarv, men lære af den i fremtidens grønne og bæredygtige Valby. Er der borgere klar til at klæde i arbejdstøjet?

Til lykke Valby Bladet og Valby med jubilæet!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Susse Wold: ‘Jeg nægter mig skyldig‘

Villy Sørensen besøger gederne på kvarterets dyrelegeplads ‘Dyren’. Foto :Benedicte Lorenzen

Folehaven: »Om 100 år er området et orangeri«