Ejner Jensen har brugt det meste af livet på at kæmpe for Valbys udvikling, noget han stadig gør. I anledning af Valby Bladets 100 års fødselsdag, ledte bydelsdemokraten an på en gåtur rundt til nogle af de steder i Valby, han har været med til at kæmpe for i årenes løb.
Ejner Jensen har brugt det meste af livet på at kæmpe for Valbys udvikling, noget han stadig gør. I anledning af Valby Bladets 100 års fødselsdag, ledte bydelsdemokraten an på en gåtur rundt til nogle af de steder i Valby, han har været med til at kæmpe for i årenes løb. - Foto: Benedicte Lorenzen

Bydelsdemokratens bekendelser: 60 år i Valbys udviklingstjeneste

BYDEL I EN BRYDNINGSTID. Spinderiet, Tingstedet, Valby Vandkulturhus og storbyhaven. Gennem sine mere end 60 år i bydelen, er der nærmest ikke den kamp, Ejner Jensen ikke har kæmpet for Valbys udvikling.

KONG VALBY: Er der noget, Valby virkelig kan bryste sig af, så er det den lange række af lokale ildsjæle, der i årevis har kæmpet en brag kamp for at skabe det bedste Valby for alle. En af dem er Ejner Jensen, der har boet i Valby siden midten af 1950’erne, og som har været formand for nærmest alle lokale råd, der har eksisteret de sidste 60 år.

I forbindelse med avisens 100 års fødselsdag inviterede vi Ejner på en gåtur til nogle af de steder, Valbys borgere har kæmpet for i årenes løb Inden vi begynder gåturen, skal vi dog lige have præsenteret Ejner Jensen ordentligt:

»Jeg flyttede til Folehaven omkring 1955, og siden har jeg aldrig boet andre steder end i Valby. Meget af det Valby, vi ser i dag, begyndte så småt fra 1960’erne og frem, så jeg har været med i udviklingen i alle årene, og det har været spændende at være med til at sørge for, at Valby udviklede sig fra at være en lille landsby præget af industri til at blive en bydel, som resten af København fik øjnene op for,« fortæller han.

Det lokalpolitiske hjerte

At Ejner Jensen er en erfaren herrer i den lokalpatriotiske verden, vidner hans lange række af formandsposter om.

Den politiske opvågen begyndte i teenageårene, hvor han var med til at starte DSU Folehaven op. Senere meldte han sig ind i den socialdemokratiske vælgerforening, og det har han været siden. Det er dog altid lokalpolitik, der har fanget hans interesse:

»Jeg begyndte at blive politisk aktiv omkring 1960, så de seneste 60 år, har jeg fulgt med. Siden har jeg været formand for Valby Lokalråd, hvorefter jeg blev formand for Bydelsforsøget, som jeg var med til at få til Valby. Efterfølgende blev jeg formand for Valby Lokaludvalg, der kom, da Bydelsforsøget blev nedlagt. Og så var jeg formand for Områdefornyelsen Gl. Valby,« remser Ejner Jensen op, og så er det tid til at gå ud i Valbys gader.

Det blev en langvarig kamp, men Ejner Jensen glæder sig stadig over, at det lykkedes at få skabt de strøglignende gader, som giver Spinderiet sit særpræg.

Det blev en langvarig kamp, men Ejner Jensen glæder sig stadig over, at det lykkedes at få skabt de strøglignende gader, som giver Spinderiet sit særpræg. – Foto: Benedicte Lorenzen

Den lange vej fra bomuldsspinderi til moderne butikscenter

CENTERKAMPEN: At Spinderiet i Valby ikke er helt, som butikscentre er flest, står hurtig klart, når man går ned ad de overdækkede butiksgader. På den ene side ligger de oprindelige bygninger fra det gamle bomuldsspinderi, som har lagt navn til centret. På den anden side er nye bygninger skudt op. Spinderiet stod færdig i 2007, men forud for premieren lå mange års intense kampe for at få de lokale ønsker opfyldt. Med i den lokale front var naturligvis Ejner Jensen:

»Til at begynde med var der planer om at lave et stort center i den gamle porcelænsfabrik, hvor Valby Skole ligger i dag, men det var vi absolut ikke glade for dengang. Stedet var ejet af Royal Copenhagen, som kun brugte bygningerne til lager. Man ville derfor gerne rive bygningerne ned og opføre et nyt butikscenter a la Frederiksbergcentret på grunden. Det var vi borgere ikke interesserede i, så vi vendte tommelfingeren nedad, og så trak de følehornene til sig i første omgang,« fortæller han.

En opvendt tommelfinger fra miljøministeren

Denne første sejr fik dog ikke de lokale ildsjæle til at hvile på laurbærene:

»Herefter gik der nogle år, hvor vi lokale kræfter knoklede med vores eget forslag til, hvordan vi kunne udbygge området. Jeg mener, vi kaldte det ’Valbyarkaderne’. Vores lokale gruppe bestod af lokale handlende, Valby Komitéen og Valby Lokalråd, som jeg på det tidspunkt var formand for. Jeg kan huske, at Valby Bladet også var en meget aktiv medspiller i udviklingen af planerne, som de skrev meget om,« fortæller han og fortsætter:

»På et tidspunkt kom der så en ny ejer på banen, som var indstillet på at købe både det gamle bomuldsspinderi, der på det tidspunkt indeholdt forskellige små virksomheder, den tidligere porcelænsfabrik og Prøvehallen ved siden af, så det var en stor pakke, der pludselig blev strikket sammen. Nu skulle vi så finde ud af, hvordan vi fik strikket noget sammen. Os lokale, der stod bag det første forslag, syntes godt, at man kunne tage udgangspunkt i det, så sammen med Valby Bladet inviterede vi først daværende miljøminister Svend Auken (S) herud og fik ham overbevist om, at det kunne være sjovt at lave et eksempelprojekt, hvor man i fællesskab fik lavet en udviklingsplan for området.«

Udviklingsprocessen, der blev ved og ved

Med miljøministeren på ja-siden, var det blevet tid til at invitere daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) til Valby. En begivenhed, Valby Bladet dækkede intenst, og som dermed satte et pres på den politiske proces:

»Kramer udtrykte også, at vores planer var spændende, så efterfølgende blev der nedsat en gruppe på op mod 20 mennesker, som endte med at mødes rigtig mange gange gennem flere år. Her sad der repræsentanter fra de forskellige forvaltninger i Københavns Kommune, ligesom miljøministeriet havde en kontorchef, der sad for bordenden, og så var vi os lokale repræsentanter,« husker Ejner Jensen og beskriver det turbolente forløb:

»Det endte med at blive en lang proces, hvor vi undervejs var ved at gå fra hinanden, fordi de ville noget andet, end vi ville. De ville have et lukket center, der var dækket af i gadeniveau, altså lidt mere som et klassisk center, men det syntes vi ikke om. Vi ønskede, at det blot skulle være overdækket øverst oppe, så man bevarede de oprindelige gader. Her fik vi først at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, men til sidst endte vi alligevel med det resultat, vi ser i dag, hvor vi har bevaret de her åbne gadeforløb, og vi er blevet rigtig glade for det.«

»Det var en årelang og sej kamp, men den var sjov, og man lærte en masse af den. Jeg oplevede også, at der var stor opbakning fra valbygenserne undervejs.«

Valby Vandkulturhus blev resultatet af den mangeårige kamp for at få en svømmehal til Valby.

Valby Vandkulturhus blev resultatet af den mangeårige kamp for at få en svømmehal til Valby. – Foto: Benedicte Lorenzen

Første mand i de længede ventede bølger

BEDRE SENT END ALDRIG: En langvarig Valby-drøm gik i opfyldelse, da Valby Vandkulturhus åbnede i 2012:

»Tilbage i 1960’erne kæmpede vi for at få en svømmehal til Valby, så det var en stor sejr, der tog mange år at vinde. Den var også ved at gå galt undervejs, fordi de kun havde sat 80 millioner kroner af. Det forslag, vi fik var så ringe, at vi sagde nej. Vi ville ikke have en svømmehal, der kun var optaget af svømmeklubberne, det skulle også være et sted, hvor folk kunne komme og være. Da vi havde forkastet planerne, måtte vi så slås påny. På det tidspunkt var Ritt Bjerregaard overborgmester, og hende fik vi til at finde 30 millioner kroner ekstra, så vi kunne lave en ny arkitektkonkurrence. Det endte ud i det forslag, som står her i dag, hvor jeg var den første til at springe i vandet,« husker Ejner Jensen

Ejner Jensen ses her i Storbyhaven, som han var med til at skabe, da han var formand for områdefornyelsen Gl. Valby.

Ejner Jensen ses her i Storbyhaven, som han var med til at skabe, da han var formand for områdefornyelsen Gl. Valby. – Foto: Benedicte Lorenzen

En storbyhave vokser frem

I DET GRØNNE: Da Ejner Jensen satte sig i stolen som formand for den tidligere Områdefornyelse Gl. Valby, var der særligt en opgave, der trængte sig på i området ned mod Nordisk Film:

»I mange år var der et stykke græs midt i kvarteret, som blev brugt af hundeluftere og til at smide affald. Her var trist, og jeg hørte ofte folk beklage sig over området. Folk var utilfredse med, at det bare fik lov at ligge hen. Da vi så fik Områdefornyelse Gl. Valby, vidste vi med det samme, at der skulle gøres noget ved det her område, så det blev ligesom den primære opgave. Selve udviklingen af parken skete i samarbejde med beboerne, og det endte med at blive et godt resultat,« siger han.

Her ses Ejner Jensen på Toftegårds Plads, som stadig afventer fremtiden.

Her ses Ejner Jensen på Toftegårds Plads, som stadig afventer fremtiden. – Foto: Benedicte Lorenzen

Pladsen der stadig venter

DEN UENDELIGE HISTORIE: Meget har været forsøgt og forkastet, når det kommer til at finde ud af, hvad der skal ske med Toftegårds Plads, der år efter år ligger hen som et vidnesbyrd om kuldsejlede planer. Og Toftegårds Plads er da også netop den sidste sejrsfjer, Ejner Jensen mangler i sin ellers tætdekorerede bydelskasket:

»I det daværende lokalråd arbejdede vi i begyndelsen for at få udviklet det her medborgerhus, som kulturhuset hed dengang, og det lykkedes jo, men Toftegårds Plads’ udvikling slås vi stadig med. Der har været mange planer gennem tiden, men det er aldrig rigtig lykkedes at gøre noget ved den. Og hver gang et projekt har fejlet har pladsen ligesom bare fået lov at ligge hen,« fortæller han.

Heldigvis ser løsningen nu endelig ud til at være på plads i hvert fald delvist:

»Da biblioteksplanerne på Smedestrædegrunden fejlede, begyndte vi at tale om, at man skulle opføre biblioteket her på Toftegårds Plads, og det er der nu blevet givet penge til. Der er jo så kun fundet penge til selve biblioteket og ikke resten af pladsen, men det betyder i hvert fald, at der begynder at ske noget,« forklarer Ejner Jensen og konkluderer:

»Toftegårds Plads er egentlig det sidste store, der rigtig mangler, før jeg kan trække mig tilbage fra mit mangeårige virke i Valby.«

Ejner Jensens interesse for Valbys byudvikling begyndte, da Københavns Kommune ville rive de gule huse ned på Valby Langgade i 1960.

Ejner Jensens interesse for Valbys byudvikling begyndte, da Københavns Kommune ville rive de gule huse ned på Valby Langgade i 1960. – Foto: Benedicte Lorenzen

Bydelskampen begyndte ved de gule huse

BEVARET: I 1960 begyndte Ejner Jensens første kamp for Valbys byliv ved De Gule Huse over for Tingstedet:

»Den gule by var en del af det gamle Valby, som havde fået lov at forfalde af Københavns Kommune, der ejede bygningerne. De ville nu rive dem ned, og det skabte en voldsom modstand, hvor både lokalrådet og det, der hed Valby Komitéen, meldte sig i kampen. Det lykkedes til sidst at få det bevaret og sat i stand,« fortæller han og tilføjer:

»Bygningerne ligner sig selv, de har fået nye tage og er blevet renoverede, men udseendet og funktionen er den samme. Dengang var det også små erhvervsdrivende, der havde butik ud til Valby Langgade.«

Turen gik til Tingstedet, hvor Ejner Jensen også havde en finger med i udviklingsspillet.

Turen gik til Tingstedet, hvor Ejner Jensen også havde en finger med i udviklingsspillet. – Foto: Benedicte Lorenzen

Kompromiset på Tingstedet

PÅ TINGE: Som et smukt varemærke for Valby ligger Tingstedet midt i bydelen med sine høje træer i rundkreds. Skønheden har dog ikke altid været en selvfølgelighed på pladsen:

»Tidligere lå der små træbarakker med forretninger på Tingstedet. De blev revet ned, og så gik der mange år, hvor der ikke skete noget. Planer var der masser af, men det var først i forbindelse med, at Spinderiet blev solgt, at der også skete noget på Tingstedet, de samme folk købte nemlig også området her. Udviklingen af Tingstedet endte med at blive et kompromis over, hvordan vi på den ene side kunne få gjort den mere stille og på anden side kunne lave en central plads,« siger Ejner Jensen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Mohamed Tannoukhi (tv) og Frederikke Vorm (midt) er begge 17 år og går i 3.g på Københavns Åbne Gymnasium ligesom 18-årige Anna Kjær, der dog går i 2.g. Fælles for de tre unge er, at de bor i Valby, som de holder meget af. Foto: Benedicte Lorenzen

De unge: »Valby er en bydel fyldt med kultur og glade mennesker«

Fyrværkeriet slutter hver aften af under DHL-Stafetten. Sparta fortæller, at der bliver skruet ned for bragene de sidste aftener.

DHL Stafetten: Borgere trætte af fyrværkeri