15. februar 1969 flyttede Inge Grønlund ind i boligforeningen Hornemanns Vænge i Kulbanekvarteret, hvor hun stadig bor. Gennem de sidste 50 har hun derfor fulgt kvarterets udvikling på tætteste hold. Foto: Benedicte Lorenzen
15. februar 1969 flyttede Inge Grønlund ind i boligforeningen Hornemanns Vænge i Kulbanekvarteret, hvor hun stadig bor. Gennem de sidste 50 har hun derfor fulgt kvarterets udvikling på tætteste hold. Foto: Benedicte Lorenzen

Kulbanekvarteret: Fællesskabet der kom og gik

FRA RUIN TIL BOLIGKVARTER. Fællesskabet blomstrede i Kulbanekvarteret, da Inge Grønlund flyttede ind i 1969, siden visnede det hen. Med Områdefornyelsens komme spirer fællesskabet så småt igen, fortæller den mangeårige beboer.

BYDELSUDVIKLING: Historien om Kulbanekvarteret deler på mange måder begyndelse med teorien om ’The Big Bang’. Da det hedengangne Valby Gasværk sprang i luften i 1964 og lagde området øde, voksede der nemlig et beboelsesområde frem af murbrokkerne.

Fem år senere – i februar 1969 – flyttede Inge Grønlund ind i boligforeningen Hornemanns Vænge, og her har hun boet siden. Men hvilken udvikling har der været i Kulbanekvarteret med de forskellige boligforeninger og villakvarterer på hver side af den nye togbane? Det svarer Inge Grønlund på her:

Hvordan har du oplevet Kulbanekvarteret udvikle sig, mens du har boet der?

De første år, jeg boede herude, var der et fantastisk sammenhold. Vi kom hinanden ved, vi hjalp hinanden. Vi fik også lavet en lejerforening, hvor vi arrangerede sommerfester og fik en masse frivillige involveret, hvilket betød, at vi lærte hinanden at kende. I de år skabte vi også forskellige klubber for børnene, de unge og voksne herude, og det gav alt sammen noget fællesskab i kvarteret, som vi virkelig mangler i dag.

Fællesskabet herude døde omkring årtusindeskiftet, hvor kommunen benyttede sig af sin råderet over hver tredje lejlighed, der blev ledig. Det betød blandt andet, at vi fik mange etniske og dårligt stillede beboere herude, og selv om der er prøvet mange tiltag gennem årene for at styrke fællesskabet, så er det ikke lykkedes. Enten kommer vi ikke til deres arrangementer, eller også kommer de ikke til vores, og så er der ikke noget fællesskab.

Jeg kan dog se, at Områdefornyelsen har ret meget succes med at bringe folk sammen. De får folk til at ville noget og til at tale sammen, så opstår der atter fællesskaber i Kulbanekvarteret.

Hvad har været skelsættende?

Når man fortæller historien om Kulbanekvarteret, er det vigtigt at fortælle om de ildsjæle fra Vigerslev Vænge, som sagde, at vi skulle have en fodboldbane i kvarteret, og det fik vi så. Den var med til at gøre en forskel, for pludselig var der mindre hærværk og ballade, fordi de unge gik derover og brændte noget energi af. Den fodboldbane var med til at gøre en stor forskel i kvarteret, her fik vi et sted at samles – hvad vi ikke havde haft før. Den var til glæde for alle.

Det næste skelsættende, der skete, var da Banedanmark rykkede ind midt i kvarteret og smadrede det fuldstændig. Pludselig var der et langt hul tværs igennem området og vores fælles samlingssted på fodboldbanerne blev nu jævnet med jorden. Hvis vi skulle over på den anden side, måtte vi hele vejen udenom. Sådan boede vi i rigtig lang tid, indtil de endelig lyttede til vores bøn om, at de altså var nødt til at lave nogle steder, vi kunne komme over. Det tog en rum tid, og det smadrede fællesskabet fuldstændig.

I 2015 fik Københavns kommune så øje på Vigerslevkvarteret og tænkte, at det ville være godt med et kvarterløft her. Det medførte, at områdefornyelsen rykkede ind i vores forsømte kvarter, og det har været helt fantastisk. Det har nemlig betydet, at vi har fået nogle gode og dygtige folk herud, som godt vil os og som forstår, at det her kvarter trængte til et løft. De har virkelig kunnet samle folk, når de har været rundt med kaffe og popcornmaskiner. De begyndte med at spørge os, hvad vi sagde til at få et løft i kvarteret, hvor vi kunne styrke fællesskabet og sammenholdet på kryds og tværs, det sagde vi ja tak til. Her har vi fået mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan vores park skulle komme til at se ud. Det, vi glæder os meget til nu er, at vores bemandede værested ’Kulværket’ og udekøkkenet ’Lanternen’ står færdigt inden årets udgang.

Mit største ønske er, at når vi når til udgangen af 2021 hvor områdefornyelsen forlader os, så har vi en rigtig fin og færdig park

Hvor ser du området om 100 år?

Jeg drømmer om, at vi får vores Kulbanepark, og at den er blevet et rigtigt godt sted at mødes for alle. Både os, der bor i kvarteret, men også at vi kan tiltrække folk udefra, som synes, at det her er spændende. Så man en dag vil sige, at den her park var, hvad beboerne sammen med Områdefornyelsen fik skabt for 100 år siden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Debutanter gør sig godt i sejlsportsligaen

Fællesspisning med To Good To Go