- Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Sur 😠 Like 👍

Tårnby vil skabe tag over hovedet til hjemløse

TÅRNBY: Økonomiudvalget i Tårnby Kommune har godkendt oplægget til en aftale med de lokale boligselskaber om at skaffe 40 boliger til de mest udsatte hjemløse i Tårnby.

Før sommerferien drøftede borgmester Allan S. Andersen (S) en hjemløsestrategi med alle kommunens almene boligselskaber, og hvordan boligselskaberne kan være med til at hjælpe med at løse manglen på boliger til lokale, hjemløse borgere. Der var fælles forståelse for at frigive 40 boliger, der fordeles forholdsmæssigt efter boligselskabernes størrelse.

Aftalen kommer i forlængelse af vedtagelsen af Tårnby Kommunes hjemløsestrategi i starten af året. Ofte kan en bolig være første skridt i en række sociale indsatser. Strategien omfatter indførelsen af en hjemløsekoordinator, en boligsocial medarbejder og en aktivitetsmedarbejder i Tårnby, som i Aktivitetscentret skal yde pædagogisk støtte og råd til hjemløse. Aftalen om de 40 boliger skal nu godkendes i de enkelte boligselskabers organisationsbestyrelser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Søerne er centrum for gåturen mod migræne. Foto: Martin Sørensen

Gå en forskel for migræne ved Søerne

Facaden på Valby Bladets bygning på Gammel Jernbanevej, som den så ud i 1938. Huset findes desværre ikke mere.

Den gamle redaktør: Vågn op, Valby, før det er for sent