- Foto: Københavns Kommune.

Parktræf: Hvordan skal den fredede Christianshavns Vold udvikles?

UDVIKLING: Hvis du gerne vil have indflydelse på, hvordan Christianshavns Vold skal udvikle sig i fremtiden, så skal du slå til nu.

For mandag 2. september kl. 16.30 inviterer Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune på parktræf på det fredede Christianshavns Vold, og her kan du komme med gode idéer til, hvordan parkens kan forbedres. Du kan desuden høre oplæg om beplantning og fremtidig brug af parkens område.

Parktræffet er en del af Teknik- og Miljøforvaltningens udviklingsplan, der skal udvikle området ved Fæstningsringen, og forvaltningen tager borgernes kommentarer fra arrangementet med i deres videre arbejde.

Deltagere i parktræffet mødes i Enveloppeparken ved monumentet ’Danske flyveres minde’. Hele arrangementet foregår udendørs, og du møder bare op, hvis du har lyst til at være med.

Udviklingsplanen laves i samarbejde med et parkbrugerråd, som består af forskellige interesseorganisationer og lokale interessenter. Planen bliver til sidst forelagt det Grønne Råd og forventes færdig ved udgangen af 2020.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Fyrværkeriet slutter hver aften af under DHL-Stafetten. Sparta fortæller, at der bliver skruet ned for bragene de sidste aftener.

DHL Stafetten: Borgere trætte af fyrværkeri

Viadukten i Århusgade er forsinket