Hotel Venice on the Beach, Californien. Foto: Githa Schultz.

Klumme: Store drikkepenge fra blandt andet Elvis Presley, Kaptajn Kurt Carlsen fan og mig

Af Githa Schultz

I årene efter jeg flyttede hjem til Danmark fra Venice Beach i Californien, tilbragte jeg mine ferier derude og boede på samme spot, som Jim Morrison også hang ud, før det blev til Venice on the the Beach Hotel.

Jeg nåede lige aftenen inden en afrejse til Danmark at deltage i en god fotografven Greg Watermanns Hollywood-fernisering med blandt andet foto af bandmedlemmerne i min yndlingsgruppe, System of a Down, som naturligvis også var tilstede. Fik champagne og sludret med fyrre i feber til fest på panodil. I virkeligheden en rigtig Marilyn Monroe-cocktail.

Da jeg pakkede dagen efter, stadig med feber, som nu var toppet med hangover, syntes jeg, at jeg manglede nogle penge. Sådan ca. 700 dollars. Men konkluderede i min feberrus, at jeg nok havde husket forkert.

Året efter gik turen igen til samme hotel, der stadig havde det samme personale. Da jeg kom ind på mit værelse med havudsigt, blev jeg vældigt overrasket. Det var lige før, at den røde løber var kørt i stilling.

Der stod en buket med friske blomster. Selv de klipklapper, jeg havde smidt i skraldespanden året før, stod rene på gulvet. Jeg tænkte: »Hold da op en varm velkomst«. Der stod også et takkekort på natbordet.

»Kære Githa. Du aner, ikke hvor meget det betød for os. Mine tre drenge fik nye støvler, og vi kunne tage en tur i en forlystelsespark. Vi er dig evigt taknemmelige.«

Ja, der skulle jeg lige spole tiden tilbage, inden jeg spurgte ind til den her velkomst. Men så kom jeg i tanke om året før, min feber og åbenbart også min monumentalt sindssyge og alzheimer demens alike, der lige åbenbart havde ramt mig oveni den helvedes dyre 700 dollars-feber.

Det var jo ikke penge, jeg kunne bede om at få tilbage. Jeg måtte bare æde den og smile lidt forvrænget, da rengøringsdamen næsten stod med tårer i øjnene som i kortet, da hun så mig.

Jo, de havde søreme ligget lige der i sengen, fortalte hun, da jeg spurgte ind til, om pengene havde været svære at finde. For jeg var jeg nødt til at vide, om jeg i min feberhede også var stæreblind, da jeg ledte, og jeg må ovenikøbet have sovet på kontanterne.

Konklusionen er, at Elvis, som engang gav en bil væk i drikkepenge, og jeg har ødslet med drikkepenge – dog mere eller mindre frivilligt.

Jeg giver faktisk altid drikkepenge, selv i Danmark. Omvendt hvis servicen ligner Basil fra Fawlty Towers i USA, kan jeg finde på at bede om en manager. Så jeg kan forklare, hvorfor jeg ikke har lyst til at give drikkepenge.

Det helt store drikkepengeløb, jeg har modtaget, var ombord på vej til New York, da en dansk rigmand havde sendt en gruppe mennesker på en hyggetur til Manhattan for at fejre 60 året for Kaptajn Kurt Carlsen.

Han er mest kendt for en heltemodig indsats på fragtskibet Flying Enterprise, inden han forlod den synkende skude i 1952. Den sank så udenfor Englands kyst, ikke langt fra Land’s  End.

Udover selve beløbet fik alle fra besætningen en bog om Kurt Carlsen og hans imponerende liv. Nogle mener, at den danske film ’Styrmand Karlsens Flammer’ fra 1958 vist også har fået sneget Kaptajn Carlsens bedrifter ind. Karl Stegger farvet helt sort i hovedet som Hottentot. Den går nok ikke mere i det politisk korrekte Danmark.

Og så har Svend Bent, der skulle til Kreta fra Thy, engang givet mig 100 kroner i drikkepenge. Og det er altså stort, når man tænker på, at jyder er kendt for sindighed med en lille krejlersjæl og fornuftige, hvad økonomi angår.

Mine aner kan jo selv spores tilbage til Mors, så jeg er også sindig med økonomi i Little Jutland fra Vesterbro. Bare ikke lige dengang i Venice Beach!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

I skuret under en byge - Olfert til højre.

Etableret ølhygge i Skuret

Der var mødt massere af børn og voksne op, da Cykellegepladsen blev indviet forrige weekend.

Cykellegeplads indviet på Amager