Der har været rigtig meget trafik på Kingosgade siden metroarbejdet begyndte for otte år siden. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Der har været rigtig meget trafik på Kingosgade siden metroarbejdet begyndte for otte år siden. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Fortsat kamp om fordeling af trafikken

TRAFIKALT. Siden Platanvej på Frederiksberg lukkede i forbindelse med metrobyggeriet, har der været øget trafik i Kingosgade. Det bekymrer lokale beboere. Lokaludvalg peger på muligheden for øget trafikregulering.

TRAFIK: Metro Cityringen åbner 29. september. Men gør Platanvej også det?

Det har været spørgsmålet fra en del beboere på Kingosgade. efter at Frederiksberg Kommune har modtaget en del høringssvar fra beboere, der ønsker at Platanvej forbliver lukket når metrobyggeriet er overstået.

Efter otte år, hvor Platanvej har været lukket er det nu uvist om den åbner efter metroen gør.

De overvejelser har fået en del af beboerne i Kingosgade til at gå sammen. De mener, at de har accepteret at trafikken er flyttet til deres vej i en periode, men mener det er urimeligt, at lade det fortsætte.

I september forventer politikerne på Frederiksberg at tage en beslutning på baggrund af flere end 1700 høringssvar. De arbejder med fire forskellige løsninger, hvoraf to betyder en permanent lukning af Platanvej.

Lokaludvalget på Vesterbro forstår, at der er tale om en flersporet debat med mange nuancer.

»Jeg forstår godt, at beboerne på Platanvej ønsker at den forbliver lukket. Samtidig skal Kingosgade ikke løbes over ende af trafik. Derfor så vi gerne at man fandt en løsning og vi inviterer gerne til en snak med Frederiksberg Kommune,« siger formand for Vesterbro Lokaludvalg, Thomas Egholm.

Han understreger også, at man bør se på mulighederne for at trafiksanere og muligvis flytte biler endnu længere udenom det centrale Vesterbro og Frederiksberg samtidig med, at man sikrer, at den trafik, der har et reelt gøremål i området bliver tvunget til at sætte farten ned.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Luke tester faciliteterne i X-Hall. Foto:

Skateparken X-hall er åbnet: se billederne her

Karen-Marie Lillelund synger for, når skøre festsange tages under kærlig behandling onsdag 28. august kl. 17.00.

Syng med på skøre og skønne festsange