Nikolai, Sanne og Johanne - nye beboere i ungdomsboligerne - tog imod Københavns overborgmester Frank Jensen.
Nikolai, Sanne og Johanne - nye beboere i ungdomsboligerne - tog imod Københavns overborgmester Frank Jensen. - Foto: Københavns Kommune

Første beboere rykker ind i nye, almene ungdomsboliger på Faste Batteri

Ungdomsboliger. I fredags indviede boligselskabet AKB København og overborgmester Frank Jensen 97 nye almene ungdomsboliger på Islands Brygge. Siden 2015 er der opført 4.000 ungdomsboliger i København.

FASTE BATTERI: De første beboere er flyttet ind i 10 ud af ialt 97 nye almene ungdomsboliger i Njalsgade ved Faste Batteri, mens resten flytter ind i september.

I fredags markerede Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og formand for boligselskabet AKB København, Bjørn Petersen, så indvielsen af de nye almene ungdomsboliger, fortæller Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Københavns Kommune støtter opførelsen af nye almene ungdomsboliger, så studerende og unge kan få et godt sted at bo, som er til at betale på en SU. Siden 2015 er der opført 4.000 ungdomsboliger i København.

»Vi skal sikre flere ungdomsboliger, så der også fremover er gode rammer for unge og studerende i København. Med de nye almene ungdomsboliger på Amager kan unge få en god, billig bolig tæt på uddannelsesinstitutionerne i et af Københavns attraktive kvarterer. Det jeg er rigtig glad for,« udtaler Frank Jensen i pressemeddelelsen.

De nye almene ungdomsboliger består af 1- og 2-rums boliger på mellem 45 og 48 kvadratmeter, og det skal koste 3.549 kr. at leje en etværelseslejlighed og 4.910 kr. for en toværelseslejlighed.

»Ungdomsboligerne på Faste Batteri ligger meget tæt på Københavns centrum, og jeg er stolt over, at nogle af de unge, som ikke får en lejlighed foræret af deres velhavende forældre, nu skal bo hos os. Det vil være med til at sikre, at København ikke udvikler sig til en rigsmandsenklave,« udtaler Bjørn Petersen, formand for AKB, København, der står for byggeriet.

12.000 ungdomsboliger

Kommunens samlede målsætning for antallet af nye ungdomsboliger skal forhandles i de kommende måneder i forbindelse med, at der skal udformes ny kommuneplan.

Overborgmesteren ønsker, at der skal bygges 12.000 nye ungdomsboliger de kommende 12 år, hvoraf cirka halvdelen skal være almene.

Københavns Kommune arbejder desuden på at få ændret almenboligloven, så kommuner kan stilles egne grunde til rådighed til akutte, midlertidige studieboliger. Formålet er, at kommunen vil give en tag-over-hovedet-garanti til de mange studerende, der flytter til byen i forbindelse med studiestart.

De 97 ungdomsboliger bliver en del af en større blandet bebyggelse på Batterigrunden bestående af familie- og ungdomsboliger.

Ungdomsboligerne har køkken og bad, og langt de fleste desuden hems og fransk altan. Til ungdomsboligerne hører også et stort fællesrum, adgang til fælles gårdanlæg og der etableres en stor dagligvarebutik i stueetagen.

Almene ungdomsboliger i København

  • En privat 1-værelses ungdomsbolig på max 35 kvadratmeter har en gennemsnitlig månedlig husleje på 4.500-5.000 kroner, mens lejen i en almen ungdomsbolig med samme vilkår er cirka 2.800 kroner

  • Københavns Kommune har siden 2013 afsat 400 mio. kroner i grundkapital til opførsel af cirka 3.350 almene ungdomsboliger. Det første almene ungdomsboligbyggeri, Øselsgården i Øselsgade, blev taget i brug i sommeren 2016, og siden er flere kommet til.

  • Københavns Kommune har desuden lempet kravene til ungdomsboligbyggeri i kommuneplanen, særligt i forhold til krav om p-pladser og friarealer, så det bliver lettere at opføre ungdomsboliger.

  • I perioden 2015-2027 har Københavns Kommune et mål om at skabe 6.000 nye ungdomsboliger. Målet forventes at nås allerede i 2020. Med Kommuneplan 2019 hæves målsætningen yderligere til 12.000 ungdomsboliger frem til 2031, svarende til 1.000 om året.

  • Kilde: Københavns Kommune

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Krydstogtsskib ved Langelinie fra denne sommer.

Verdenspremiere: Turister bliver spurgt, om de vil betale lidt ekstra for renere luft

Andens nye show bliver ifølge hovedpersonen selv helt uden dikkedarer.

Vind billetter til show med Anden