Opløb ved regattaet i 2015.
Opløb ved regattaet i 2015. - Foto: Leif Thygesen.

Roning: Fem amagerklubber i stort regatta

ØRESUND: Lørdag 31. august er Roklubben Øresund og Øresunds Ældreroere vært for årets kaproning mellem Amagers fem roklubber: Amager Ro- & Kajak Klub, Roklubben SAS, Dragør Roklub, Øresunds Ældreroere og Roklubben Øresund.

Klubberne skiftes til at arrangere Amager Regattaen, så kaproningen foregår skiftevis i Sydhavnen og på Øresund. I år foregår det på Øresund, og banerne er udlagt med start ved SAS-hangaren og mål ud for Kastrup Ny Lystbådehavns ydre mole. Herfra er der god udsigt til de i alt 18 løb. Første start går klokken 11.30 og sidste løb 16.00. Løbene har forskellig længde: 500 meter, 750 meter, 1.000 meter eller 1.500 meter.

Kaproningen foregår i tre bådtyper: single sculler, to-åres og fire-åres inrigger. Og der er løb for alle aldersklasser: Piger/drenge under 18 år, seniorer under 35 år, old girls/boys over 50 år, grand old girls/boys over 60 år – og nu også et løb for roere over 70 år.

»Dejligt at se bredden indenfor rosporten. De unge starter med at ro som 10-12 årige, og de ældre bliver ved med at være aktive langt op i alderen,« siger Roklubben Øresunds formand Hanne Vinther.

Se mere: www.roklubbenoeresund.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Frank Jensen har for flere år siden sat sig i spidsen for at der skal udvikles på det areal, der nu hedder ¿Jernbanebyen¿. Han har tidligere af flere omgange besøgt området, og nu kan du kan møde ham og en række andre politikere til en til en snak om områdets udvikling onsdag 28. august 2019, når der er debat om Jernbanebyen. Arkivfoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Nu skal der smedes i jernbanebyen

Nikolai, Sanne og Johanne - nye beboere i ungdomsboligerne - tog imod Københavns overborgmester Frank Jensen.

Første beboere rykker ind i nye, almene ungdomsboliger på Faste Batteri