I værket er der monteret et lysbånd, der kan lyse panelerne op, og i spejlene kan forbipasserende se kan forbipasserende se, hvad der sker inde i gårdrummet. Foto: Thilo Frank
I værket er der monteret et lysbånd, der kan lyse panelerne op, og i spejlene kan forbipasserende se kan forbipasserende se, hvad der sker inde i gårdrummet. Foto: Thilo Frank

Oplev Dansekapellet iført 144 spejle

KUNSTVÆRK: 31. august præsenterer Dansekapellet en ny og omfattende kunstnerisk udsmykning af den tyske og internationalt anerkendte kunstner Thilo Frank.

Ny Carlsbergfondet har doneret kunstværket med navnet ’Sonic’, som består af 144 spejle, der strækker sig som et bånd langs muren, som omkranser Dansekapellet.

I værket er der monteret et lysbånd, der kan lyse panelerne op, og i spejlene kan forbipasserende se, hvad der sker inde i gårdrummet, ligesom man kan se ud indefra. Værket ændrer udseende i forhold til tidspunkt på dagen og årstidernes lyssætning.

Et glimt af gårdens liv

Kunstneren bag værket, Thilo Frank, arbejder og bor til daglig i München. Han er uddannet fra kunstakademiet i Stuttgart og har blandt andet arbejdet som assistent for Olafur Eliasson i ti år. Han glæder sig over nu at kunne udstille på Dansekapellet.

»Da Ny Carlsbergfondet gav mig opgaven, kom jeg til rundvisning, og så begyndte jeg at tale med alle i Dansekapellet. Jeg lyttede meget og hørte om husets historie og funktion fra mange af husets brugere. Når jeg gør dette, prøver jeg at finde frem til essensen af stedet, og hvad der er brug for. Jeg ser kunsten som transmitter af denne essens. Her var essensen af gammel og ny brug – at huset transformerer energi. Ved at skabe lysprojektet rækker Dansekapellet ud imod hverdagen, og folk får et inviterende glimt af gårdens liv,« siger han i en pressemeddelelse.

Foto:

Foto: – Foto: Thilo Frank

Nedbryder muren

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Alt.), ser frem til at opleve det nye kunstværk:

»Det glæder mig, at Ny Carlsbergfondet har doneret et stort og flot kunstværk til Dansekapellet og dermed til byens borgere. Med værket inviterer Dansekapellet omgivelserne med indenfor, fordi kunstneren i dén grad har arbejdet med nedbrydning af murens barriere. Det er et godt eksempel på, hvordan kunst kan bruges til at åbne vores institutioner op og invitere borgerne indenfor,« siger hun i en pressemeddelelse.

Det nye kunstværk præsenteres for publikum lørdag 31. august 2019 klokken 14 på Dansekapellet. Her deltager kunstner Thilo Frank, kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.), bestyrelsesmedlem for Ny Carlsbergfondet Stine Høholt og formand for Bispebjerg Lokaludvalg Alex Heick.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Foto: Simon Kristensen

Bordtennisklub går nye veje

Når Cityringen åbner søndag 29. september, bliver det en af Østerbro Avis¿ læsere, som kommer til at åbne Trianglen Station - måske bliver det dig?

Cityringen åbner: Du kan klippe snoren på Trianglen Station