Som et varsel om ændret klima har vi på Østerbro været udsat for flere skybrud de senere år. Arkivfoto: Bax Lindhardt/ Ritzau Scanpix
Som et varsel om ændret klima har vi på Østerbro været udsat for flere skybrud de senere år. Arkivfoto: Bax Lindhardt/ Ritzau Scanpix

De sidste tider – eller hvad?

Præsten skriver. Fem foredrag om frygt og forventning inden for politik, teknologi, klima, filosofi og kristendom i fortid og nutid er på programmet i Davids Kirkes efterårshøjskole, som begynder i slutningen af august.

Præst, Davids Kirke

Fremtid: Gennem årtusinder har mennesket været optaget af forestillinger om ikke blot sin egen død, men om hele planetens undergang.

Igen og igen er der opstået forudsigelser om civilisationens, menneskehedens eller jordens snarlige udslettelse. En undergang omkring år 2000, varslet blandt andet af den franske tænker Nostradamus i midten af 1500-tallet, er et af de nyere eksempler.

Islamistisk terrorisme har i høj grad optaget træk af de “sidste tiders” tænkning, med en genoprettelse af kalifatet som forberedelse til islams endelige sejr og paradisets indtræden på jorden.

I Tyskland talte man om ’Die Stunde Null’: Sommeren 1945, da alt hørte op og landets ødelæggelse syntes total. For andre – også mange tyskere – var det befrielsens øjeblik.

Armbrøst og a-kraft

I historien er det ikke et sjældent fænomen, at verden synes at bryde sammen.

Det gør den også for nogle mennesker, og for en tid. Nye opdagelser og farligere våben har ofte syntes at bebude verdens undergang, med mindre menneskene kan besinde sig på at holde fred:

Engang mente paven, at de nymodens armbrøster ville umuliggøre krig.

I 1939 mente mange, at bombefly ville medføre civilisationens endeligt. 6. august 1945 fik denne opfattelse fornyet troværdighed, da atombombningen af Hiroshima demonstrerede, at menneskeheden nu besad den tekniske kapacitet til at udslette sig selv.

Det har været tæt på flere gange under Den Kolde Krig, men skete heldigvis ikke. Udryddelsespotentialet er der dog stadig, og i hænderne på flere stater end før.

Oprør Fra Midten

I dag er det klimaproblemerne, som for mange er rykket op som den største trussel mod menneskeheden.

»Hvem bryder sig om at vågne op til en ond drøm?« spurgte forfatterne af Oprør Fra Midten i 1978, da de på baggrund af blandt andet rapporten om Grænser For Vækst tog spørgsmålet om rovdriften på jordens ressourcer op og forbandt deres kritik af vækstdyrkelsen med konkrete forslag til det, de kaldte »et humant ligevægtssamfund«.

Bogen blev først en stor succes og derefter en komplet fiasko, latterliggjort og glemt. Fyrre år senere er verden ved at gå i panik over klimaforandringer og ressourceknaphed (på især vand), fordi de indsigter, som man kunne have dengang, aldrig blev virksomme i det politiske og økonomiske liv – tværtimod.

Jesus og Paulus

Kristendommen har lige fra begyndelsen været overbevist om, at verden engang ophører. Sådan har man fortolket ord af blandt andet Jesus og Paulus.

I nogle bibelske skrifter tales om disse »sidste tiders« forfærdelige kaos, Guds dom over mennesker, som efterfølges af en helt ny tilværelse i himlen eller i helvede. Det har gennem århundreder fået stor betydning for kirkens forkyndelse mundtligt, skriftligt og i kunsten. Men hvad er symbolsk? Hvad skal opfattes bogstaveligt? Er der forskel på den katolske og lutherske opfattelse her?

Er vi nu nået til de sidste tider? Meget af det, man ser i dag, kan minde om den sene middelalder, slutningen af 1400-tallet, hvor hidtidig tro gik i opløsning, og hvor alskens sekterisme trivedes i forventning om snarlig undergang.

Mange spørgsmål

Så galt gik det ikke dengang, men det gik sådan set galt nok. Derfor er der ingen garanti for, at det ikke gør det denne gang.

Selvom jorden ikke rent fysisk går under, kan den blive et mere ugæstfrit sted at opholde sig, selv for os som hidtil har levet på solsiden.

Hvem giver os svar på vores mere eller mindre udtalte spørgsmål om fremtiden? Er det videnskaben, teologien eller kunsten? Og hvilken betydning får svarene i den politiske virkelighed?

Efterårshøjskole fakta:

Efterårshøjskole

29. august: Historikeren, lektor em. Karsten Fledelius: De sidste tider – eller livet uden ende?

6. september: Kulturhistorikeren, Professor em. Per Øhrgaard: ”Den onde drøm”

12. september: Historikeren, tidl. kontorchef Lars Bærentzen: ”Die Stunde Null”: Når verden går under – for nogen, og for en tid.

19. september: Teologen, Professor em. Martin Schwartz Lausten: De sidste tider i teologien – på vej mod en ny tilværelse

26. september: Litteraten, Professor em. Hans Hertel ”Primo Levis sidste dage”

Alle foredragene i Efterårshøjskolen finder sted torsdage klokken 19.30 i Davids Kirke, Koldinggade 11.

Sognepræst Anne-Mette Gravgaard har arrangeret Efterårshøjskole i Davids Kirke gennem 20 år. Temaerne har bevæget sig tidsmæssigt fra middelalderen i 1999 frem til nutiden og nu her i 2019 den uvisse fremtid.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Foto: Martin Sørensen

Uddan dig gratis til miljøambassadør

Rasmus Nelausen spiller torsdag 29. august klokken 19.30 i Råhuset. Foto: PR foto

Københavnsk sangskriverfestival indtager Den Brune Kødby