Skattestyrelsen i Østbanegade i tiden efter eksplosionen 6. august.
Skattestyrelsen i Østbanegade i tiden efter eksplosionen 6. august. - Foto: Thomas Frederiksen

Like 👍

Yderligere to personer anholdt i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen

Yderligere to personer anholdt i forbindelse med eksplosion ved Skattestyrelsen, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

To personer blev onsdag sigtet for at stå bag eksplosionen i Østbanegade i august. Således er i alt fire personer nu mistænkt i sagen.

I tæt samarbejde med svensk politi blev to personer onsdag anholdt og sigtet for at stå bag eksplosionen ved Skattestyrelsen på Østerbro tirsdag 6. august.

Der er tale om to svenske mænd på 22 og 27 år.

Siden eksplosionen foran Skattestyrelsen har Københavns Politi været i gang med en omfattende efterforskning i godt samarbejde med svensk politi, som førte til, at en anden 22-årig svensk mand blev anholdt i sagen 13. august.

En 23-årig svensk mand blev samtidig internationalt efterlyst, da han ligeledes er mistænkt for at stå bag eksplosionen. Således er fire personer nu mistænkt i sagen.

»Vi tager angrebet på Skattestyrelsen meget alvorligt og fortsætter vores omfattende efterforskningen af sagen. Vi har et rigtig godt samarbejde med svensk politi og er fortrøstningsfulde i forhold til at få gerningsmændene stillet til regnskab,« siger leder af personfarlig kriminalitet, Brian Belling, i en pressemeddelese. Han har ikke yderligere kommentarer af hensyn til den videre efterforskning, meddeles det.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Den 1.220 kvadratmeter store Lidt-butik bliver nabo til Føtex på Nordre Fasanvej.

Nu slår Lidl snart dørene op på fasanvejen

Marcus Samuelsson står bag Clarions nye restaurantkoncept. PR-foto

Stjernekok står bag nyt restaurantkoncept på Clarion Hotel