Ønskerne er på plads. Nu er tiden kommet til at påvirke politikerne til at få nogle af dem opfyldt.
Ønskerne er på plads. Nu er tiden kommet til at påvirke politikerne til at få nogle af dem opfyldt. - Foto: Benedicte Lorenzen

BUDGET 2020: Det ønsker 2450 sig

ØNSKER. Sig nærmer tiden, hvor partierne på rådhuset skal forhandle om, hvad næste års kommunale kroner skal gå til. Kgs. Enghave Lokaludvalg har i år tre områder, som de især håber på penge til, mens fem ønsker er mere uprioriterede.

Cykelsti langs Sydhavnstippen (prioriteret)

Sydhavnstippen

Sydhavnstippen – Foto: Benedicte Lorenzen

I forhold til at afvikle blød trafik til den nye strand i Valbyparken og cykelpendlere mellem København og Hvidovre ønsker lokaludvalget en dobbeltrettet cykelsti i forlængelse af den eksisterende sti mellem Tudsemindevej og Fragtvej/ Bådhavnsgade. Denne stil skal føres sammen med den eksisterende sti langs med fiskerihavnen ned til jernbanen og over mod Amager Fælled. Krydset fra Fragtvej over Bådhavnsgade er i dag forskudt, og det er svært at komme på tværs og videre på cykelstien på den anden side.

Det er ikke oplagt at krydse vejen eller komme på den tværgående cykelsti langs den ene side af Bådehavnsgade.

En sti med klar markering og sammenfletning i krydset er ønsket.

Børnekulturen ind i Pladehallen (prioriteret)

N/A

N/A – Foto: Frank Schmidt Pedersen

Børnekulturstedet på Karens Minde har oplevet en stigende søgning, som er ud over, hvad pladsen kan imødekomme. Den store befolkningstilvækst i Kgs. Enghave tæller mange børnefamilier og kombineret med Børnekulturste-dets varierede udbud af aktiviteter af høj kvalitet, er det påkrævet med en seriøs udvidelse af pladsen og dertil hørende ressourcer.

Lokaludvalget støtter Børnekulturstedets ønske om at udvide sit virke til Pladehallen på Frederiks Brygge. Beliggenheden i det nye Sydhavn er optimal, da der netop her mangler fritidstilbud til børn og i øvrigt kulturtilbud.

Helhedsrenovering af skolerne (prioriteret)

– Foto: Rikke Milling

På Ellebjerg Skole mangler der stadig dele af den lovede helhedsrenovering, som blev besluttet i forbindelse med Budget 2017. Faglokalerne er ikke renoverede, og meningen var at de skulle bruges både i skolens undervisning og af fritidsinstitutionen efter skoletid. Lokalerne er nedslidte og umoderne, da de ikke er sat i stand siden skolen blev opført i 1950. Helhedsrenoveringen har været udsat i flere omgange, og lokaludvalget finder det uacceptabelt, at renoveringen igen er blevet udskudt på grund af anlægsloftet.

På Bavnehøj Skole er man langt fra i mål med den helhedsrenovering af skolen, som Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for Budget 2017. Bavnehøj Skole fik i efteråret 2018 besked på, at skolen på grund af anlægsloftet måtte nøjes med en del-renovering i stedet for den besluttede helhedsrenovering. Det er meget skuffende for Kgs. Enghave Lokaludvalg, at de to folkeskoler i den gamle del af Sydhavnen, der i den grad trænger til at få færdiggjort den renovering, de blev stillet i udsigt for tre år siden, fortsat må vente på, at der findes midler til projekternes færdiggørelse. Lokaludvalget ønsker, at midlerne findes på budget 2020.

Flere faciliteter til Karens Minde

Karens Minde ønsker at få flere faciliteter til kultur, blandt andet en sal med plads til større arrangementer. Flere aktører i huset, Børnekulturstedet og Sydhavn Teater har brug for yderligere plads til kulturel udfoldelse.

Lokaludvalget ønsker derfor, at politikerne vil sætte budgetmidler af til, sammen med Kultur V, Børnekulturstedet, Sydhavn Teater og Områdefornyelsen Sydhavn at få lavet en screening af, hvor stort behovet egentlig er. I screeningen bør der også indgå muligheder for, hvordan man kan bruge kulturhusets eksisterende faciliteter på nye og anderledes måder.

Stibro over Sydhavnsgade

N/A

N/A – Foto: Arkiv

Området mellem Sydhavnsgade og Stejlepladsen i Bådehavnsgade står over for en mærkbar byudvikling i de kommende år med opførelse af ca. 2000 familieboliger, plejehjem, daginstitutioner, eventuelt skole samt erhverv. Det er efterhånden bydende nødvendigt for trafiksikkerheden, miljøet og sammenkædningen mellem det gamle og det nye Sydhavnen, at der skabes en sikker passage i form af en stibro for bløde trafikanter over den stærkt trafikerede Sydhavnsgade.

Lokaludvalget beder om, at der ved budgetforhandlingerne afsættes de nødvendige midler til de indledende undersøgelser af mulighederne for en placering af stibroen nær krydset Bådehavnsgade/Sydhavnsgade/Sjællandsbroen samt til afholdelse af en arkitektkonkurrence.

Mere plads til Bavnehøj Idrætsanlæg

Bavnehøj Idrætsanlæg har brug for plads til flere baner. Behovet for plads vokser i årene fremover i takt med at flere indbyggere flytter til området. Lokaludvalget støtter op om de projekter, der ønsker at finde løsninger på disse udfordringer som eksempelvis Brobold.

Renovering af Østre Kapel

N/A

N/A – Foto: Benedicte Lorenzen

Sydhavn Teater har i efteråret 2018 arbejdet sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Mikkelsen Architects om en transformationsstrategi, der omfatter renovering, ombygning og udbygning af Østre Kapel. Lokaludvalget støtter dette projektforslag til en gennemgribende renovering af Østre Kapel. Teatret har vist sig som et dynamisk og nyskabende element i den københavnske teaterverden, hvilket bidrager til Sydhavnens udvikling som et attraktivt sted.

Det er afgørende for teatret at få et fast spillested. Bygningen har store arkitektoniske værdier, men er forsømt, og der skal bl.a. indlægges varme, publikums-, backstage- og badefaciliteter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Parasport Frederiksbergs danske EM-topscorer Sebastian Frederiksen i aktion under mesterskaberne.

Halvt Frederiksberg-hold vandt EM-sølv for Danmark

Det tidligere Amager Billands placering nederst i det omridsede lokalplansområde.

Boligbyggeri kan være på vej på Amager Billand-grunden