Det er denne strækning af Østerbrogade bag Sortedams Sø, som Dansk Folkepartis Finn Rudaizky forslår, skal graves ned. Foto: Thomas Frederiksen
Det er denne strækning af Østerbrogade bag Sortedams Sø, som Dansk Folkepartis Finn Rudaizky forslår, skal graves ned. Foto: Thomas Frederiksen

Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

DF: Grav gade ned bag Søerne og gør det til en promenade

Trafik: 200 meter af Østerbrogade skal graves ned i en tunnel, mener Dansk Folkeparti.

Partiets medlem af borgerrepræsentationen Finn Ru- daizky peger på strækningen bag ved Sortedams Sø, så der kan skabes en stor plads mellem søen og husene på Østerbrogade.

»Med den kommende metrostation ved søerne vil pladsen kunne blive et eftertragtet byrum, som folk lettilgængeligt kan valfarte til. Det kan gå hen og blive byens bedste byrum,« udtaler Finn Rudaizky i en pressemeddelelse og nævner, at der skal være borgerinddragelse, hvis man går videre med projektet.

Dansk Folkeparti vil på Borgerrepræsentationens møde den 22. august fremsætte forslag om at komme i gang med en forundersøgelse af projektet til 50-100.000 kroner.

Østerbro Lokaludvalg har tidligere haft forslaget oppe at vende, og her var der ikke opbakning. Lokaludvalget mener, at forslaget vil være for besværligt at gennemføre for infrastrukturen på Østerbro.

Projektet vurderes efter en beregning, som Dansk Folkeparti har fået foretaget, at koste 375 millioner kroner at gennemføre.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Den indendørs skatepark X-Hall er langt om længe åbnet efter at have ligget øde hen i tre år.

Endelig: skatepark under Bispeengbuen er åbnet

Parasport Frederiksbergs danske EM-topscorer Sebastian Frederiksen i aktion under mesterskaberne.

Halvt Frederiksberg-hold vandt EM-sølv for Danmark