I denne uges klumme skriver Githa Schultz om socialrealisme, selvtægt og stoffer
I denne uges klumme skriver Githa Schultz om socialrealisme, selvtægt og stoffer - Foto: René Mølskov
in
Tema: in

Elsker 😍 Like 👍

Klumme: Socialrealisme, selvtægt og stoffer

Af Githa Schultz

Hr. og fru Jensen i Haderslevgade var et umage par. Hun var trind, han var bønnetynd og nåede Fru Jensen til barmen.

Jeg startede mit liv på Vesterbro som etårig i Haderslevgade 24. I den opgang boede familien Jensen også. De havde blandt andet en søn, jeg engang fik på nakken i teenage-årene, da vi var flyttet til nummer 27.

Han var forelsket i min nabos datter, Lotte, og hun gav ham ikke et blik. I sin iver for at få hendes opmærksomhed løb han hende velklædt i møde som fra en kærlighedsscene med Scarlett O`Hara i ’Gone with the Wind’.

Men Allan gled i en hundelort lige foran Lotte i Haderslevgade, og jeg stod som den virkelig nederdrægtige møgunge, jeg helt sikkert også kan være, med min veninde Lotte og skraldgrinede af Allan. Så jeg var lige ved at få bank, men jeg løb fra ham, da han løb efter mig i et par tunge hundelortesko.

Allans forældre, Hr. og fru Jensen, var engang på besøg hos os, og min far var lidt af en damernes ven og spurgte fru Jensen, om hun ville have en øl. Hun havde bestemt skoene på i det forhold og svarede_ »Ja tak og så giv også hr Jensen en.«

Fru Jensen arbejdede om natten og en nat, da hun kom cyklende hjem, trådte en mand pludselig frem ud af mørket foran hendes cykel og blottede sig. Fru Jensen steg resolut af cyklen, tog fat i mandens krave, hev op i ham og sagde: »Skal du gå og blotte dig for små piger?« Hun var sej og modig, hende fru Jensen, og Hr Jensen vist nok lidt pussywhipped (tøffelhelt red.), men som jeg husker parret, var de lykkelige sammen.

Det har egentlig altid virket lidt underligt at høre folk fortælle om, hvor bange de har været for at komme på Vesterbro. Det kan tælles på én finger i mit liv herinde, at jeg er blevet truet på gadeplan en nat. Ikke engang junkierne har været en trussel.

Det har faktisk ændret sig lidt med byfornyelsen og Vesterbros opblomstring, som nogle vil kalde det. Der er lidt mere ballade på gadeplan og lidt flere stoftruende typer på Vesterbro, nu hvor stoffer er en festindtagelse på ’hipsterbro’ og medfølgende utilregnelig adfærd mere end afhængigheden som junkierne.

Selvom jeg er vokset op på Vesterbro, var det alligevel et for mig helt ukendt, ukendt optrin på Istedgade i en skraldespand for nogle år siden. En nydelig klædt herre i jakkesæt parkerede sin bil, gik over til en skraldespand, hev først en hvid plastikpose op og derefter en anden pose, han tog med og lagde den hvide pose tilbage i skraldespanden.

Det gik alt sammen meget hurtigt, og jeg synes, det var et mærkeligt syn. Jeg fik så fortalt af en pålidelig kilde, at det gør stofdealere. Lægger plastikposer med glasskår ned i skraldespande, så junkierne, eller hvem der nu stikker hænderne ned i skraldespanden for at lede efter måske øldåser, skær sig og på den måde ikke leder videre efter posen nedenunder, der så indeholder stoffer.

Den skjulte stofkriminalitet herinde er åbenbart lidt mere kreativ end de mere åbenlyse udvekslinger, der dog foregår sprogløst under ledelse af Vivaldis De Fire Årstider og andre klassiske toner i høreværns styrke nede ved Hovedbanegården.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Githa Schultz

Om journalisten Githa Schultz

Klummeskribent på Vesterbro. Meninger og holdninger står for egen regning.

Fra mandag 26. august kan du gå på opdagelse i lastrummet i kunstskibet M/S BIBIANA

Godt nyt til legesyge landkrabber: Børneskib kaster anker i København

Kom og hep på de lokale drenge