Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Havudsigt fra perronen: Ny metrostation bliver unik

Som den eneste af alle de nye metrostationer, bliver Orientkaj i Nordhavn opført oven på jorden. Og det bliver en unik station med kanaler rundt om og havudsigt fra perronen. Derudover bliver der også en underjordisk Nordhavn Station. Dermed vil Nordhavn være 10 minutter fra Hovedbanegården.

Over jorden: Der er meget fokus på, at Cityringen er ved at være færdig.

Kort tid efter åbningen af denne linje 29. september følger Nordhavnslinjen i begyndelsen af 2020 – nærmere end den formulering ønsker Metroselskabet ikke at komme åbningen af linjen.

Nordhavnslinjen betyder to ekstra stationer: Nordhavn Metrostation og Orientkaj.

De to stationer skal forbindes med strækningen fra Østerport til Hovedbanegården, der også er en del af Cityringen. Fra 2014 bliver en sydhavnslinje koblet på.

Direktør i Metroselskabet Rebekka Nymark vil ikke kalde Orientkaj den smukkeste af alle stationer, da hun holder af alle stationerne, men hun er begejstret for stationen og dens omgivelser.

»Det bliver noget særligt, at der vil være vand omkring og havudsigt,« siger hun

Kanaler og hav

Rebekka Nymark henviser til, at der skal være kanaler, hvor kano- og kajaksejlere kan padle forbi, rundt om stationen, hvorfra der vil være udsigt over Øresund.

Under stationen skal der gøres plads til liv og aktiviteter modsat de overordiske metrostationer, vi kender i dag, og så er det arkitektvirksomheden Cobe, der ligger lige om hjørnet, der har designet stationen.

På et tidspunkt skal metrolinjen fortsætte fra Orientkaj og længere ud i Nordhavn, men det er fortsat et åbent spørgsmål hvordan.

Det nye område Lynetteholmen, der blev præsenteret i fjor, spiller også en rolle i den forbindelse.

Rebekka Nymark vil ikke komme det nærmere end »begyndelsen af 2020«, hvilket kan betyde i løbet af første halvår, for hvornår Nordhavnslinjen åbner. Men den har ikke været ramt af de samme forsinkelsen som Cityringen.

Forstyrrer Cityringen

Allerede kort tid efter 29. september kan borgerne dog opleve metrotog køre til og fra Orientkaj. Der vil være tale om testkørsler.

»Det vil give nogle driftsforstyrrelser på Cityringen, det er træls,« siger Rebekka Nymark.

Det betyder, at der ikke bliver helt så mange afgange som vanligt på Cityringen, når disse testkørsler foretages. Men det skal dog nok være muligt at komme hurtigt med toget alligevel.

Det kommer til at tage 10 minutter at tage metroen fra Orientkaj til hovedbanen. Det mener Rebekka Nymark vil skabe en helt ny fornemmelse blandt borgerne i Nordhavn.

»Fra at være et yderområde vil det blive betragtet som en central del af byen. Man vil få en oplevelse af at bo i centrum,« forudser hun.

Prognosen siger, at 5000 passagerer vil benytte Orientkaj i 2025. Byggegrundene rundt om Orientkaj er i høj kurs, lige nu er der blandt andet ved at blive opført et hotel.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Husker du, hvor du kommer fra?

Som et led i indsatsen for at holde byen ren inviteres alle interesserede til at give en hånd med.

Vær med når Frederiksberg går sammen og indsamler affald