Der skal også investeres på et højt niveau i 2019. Foto: PR foto
Der skal også investeres på et højt niveau i 2019. Foto: PR foto

Travlt i lufthavnen: Store byggerier præger 2019

Tempo. Der er travlt i Københavns Lufthavn. Ny delårsrapport viser, at første halvdel af 2019 er lige så travlt som i rekordåret 2018.

Lufthavnen: I første halvdel af 2019 har der været 14,4 millioner rejsende gennem Københavns Lufthavn, hvilket er lige så travlt som 2018, der var et rekordår for lufthavnen. Udover rekordmange rejsende har Københavns Lufthavn også travlt med den nye terminal, som der er sat to milliarder af til. Ved siden af vækst har der også på det seneste været ekstra fokus på, hvad flyindustrien kan gøre i forhold til klimaet.

Flere lange ruter

Regnskabet før skat i det første halvår af 2019 er landet på 621,6 millioner kroner. Beløbet er 12,5 procent lavere end sidste år på samme tid, og det er der mange årsager til. Det er for eksempel blevet billigere for flyselskaberne at bruge lufthavnen, så lufthavnen får ikke de samme penge ind på den konto. Derudover har der også været større omkostninger i forhold til personale på grund af inflation samt udvidelse af selve lufthavnen.

Væksten er tilgengæld påvirket af de flere lange ruter København har fået. Disse kunne notere en vækst på 7,7 procent sammenlignet med delårsrapporten fra sidste år på samme tid. »Flere ruter, mere transfer og ikke mindst væksten i de lange ruter øger Danmarks tilgængelighed til resten af verden og styrker CPH som Nordeuropæisk trafikknudepunkt, hvilket flugter med målene i Den Nationale Luftfartsstrategi,« siger administrerende direktør i Købenenhavns Lufthavn, Thomas Woldbye.

Der er mange årsager til, at der ikke er flere rejsende i 2019 sammenlignet med 2018 (samme tid). Blandt andet strejken hos SAS-piloterne.

Investeringer i fremtiden

I det seneste årti er der blevet investeret mere end 11 milliarder i at sikre Danmarks kobling til resten af verden, og i 2018 blev der investeret yderligere 2 milliarder til den nye terminal, fordi lufthavnen har været nødt til at forøge kapaciteten. Sammenligner man 2018 med 1996, er der næsten dobbelt så mange mennesker årligt gennem lufthavnen. Selvom der skal vækstes, understreger Thomas Woldbye, at lufthavnen skal være bæredygtig – både finansielt og klimamæssigt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

DM-jubel på vandet i weekenden.

Kajakpolo hitter hos Neptun

Beboer Hans Henrik Friis og ejendomsejer Ole Finsen er vant til buskaos, men det bliver hele tiden værre.

Bushelvede ved Amalienborg: »Skal vi vente på et dødsfald?«