Medbring en deleret og få en lækker, plantebaseret forret kreeret af det kulinariske laboratorie.506. Her er der rig mulighed for at hygge med både naboer og andre københavnere, når Garage Park NV dækker op til kæmpe fælles langbordsmiddag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Copenhagen Cooking
Medbring en deleret og få en lækker, plantebaseret forret kreeret af det kulinariske laboratorie.506. Her er der rig mulighed for at hygge med både naboer og andre københavnere, når Garage Park NV dækker op til kæmpe fælles langbordsmiddag. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Copenhagen Cooking

Spis middag med 99 andre på Rentemestervej

COPENHAGEN COOKING. Kom med til et unikt sammenskudsgilde på Garage Park NV på Rentemestervej, og vær med til at hylde naboskabet og lokalområdet, når Copenhagen Cooking dækker op til 100 personer ved langbordet.

NORDVEST: Tirsdag 27. august kan du og 99 andre madglade mennesker nyde en dejlig middag i fællesskab. I anledning af Copenhagen Cooking dækkes et af de helt lange borde nemlig op i Garage Park NV på Rentemestervej, hvor der i fællesskab fremtrylles en dejlig middag. Du medbringer selv en delevenlig hovedret, mens de dygtige kokke fra det kulinariske laboratorie .506 sørger for en plantebaseret forret.

Arrangementet begynder klokken 17.30, hvor man vil blive taget imod med velkomstdrinks, og klokken 18 er det tid til at sætte sig til bords.

Det hele foregår udendørs, så tag en varm trøje med. Hvis vejret ikke viser sig fra sin bedste side, rykkes middagen indendørs. Du er velkommen til at medbringe egne drikkevarer, og der vil også være mulighed for at købe øl, vin og vand i baren.

En grøn oase i Nordvest

We Do Democracy står bag den midlertidige bypark Garage Park NV og Københavns nye mødested for demokrati og deltagelse: Demokrati Garage. Begge initiativer bor i hjertet af Nordvest og rækker ud efter både naboer og københavnere, der er nysgerrige på nye fællesskaber.

Garage Park NV er en grøn oase midt på en tidligere parkeringsplads. Her gror en Byhumle-skov sammen med Tag-Tomats højbede, mens en fårekyllingfarm viser fremtidens fødevareproduktion.

Initiativet er støttet Kultur- og Fritidsudvalget ved Københavns Kommune.

Billetter koster 20 kroner og kan købes på www.copenhagencooking.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Sortklædte, menneskelige skulpturer dukker op på Bellahøj og inviterer til at være med.

Vær med når akrobater besøger Bellahøj

Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V).

Alvorlig økonomisk situation i Dragør