Foto: Christian Lindgren
Foto: Christian Lindgren

Sur 😠 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Det glemte kryds på Sønder Boulevard

…Debat

AF Simon Peter Spanggaard

Ingerslevsgade 166

Trafik: Trafiksaneringen og forskønnelsen af Halmtorvet og Sønder Boulevard for 15-20 år siden har været en kæmpesucces for udeliv, butikker, trafikstøj og ejendomspriser. Eneste ulempe er vel flytningen af gennemkørende trafik til Ingerslevsgade, men den er jo alligevel plaget af larmende busser, lastbiler og lokomotiver i tomgang døgnet rundt.

Sønder Boulevard blev renoveret i etaper efter kommunens økonomi, og renoveringen blev aldrig afsluttet. Således henligger krydset ved Ny Carlsberg Vej som et trafikalt levn fra tiden før spærringen af Enghavevej, hvor boulevarden var en gennemkørselsvej. Lyssignalerne, og det unødvendigt store kørebaneareal med svingbaner passer hverken i udtryk eller funktion med den resterende del af boulevarden.

Hvorfor ikke ombygge det i stil med krydset ved Dybbølsgade? Dvs. ud med lyssignaler og svingbaner og ind med større fodgængerarealer, træer, bænke, brosten, bilparkering og cykelparkering. Der er endda mulighed for etablering af en miniplads med motionsredskaber ligesom på Godsbanegade.

Ud over gevinsten for udeliv og æstetik bliver krydset også tryggere og sikrere for cyklister og fodgængere. En hævet overkørsel med gennemgående cykelsti og fortov på tværs af Ny Carlsberg Vej samt bump på boulevarden vil effektivt reducere bilernes hastighed og opmærksomhed. Desuden bliver gangafstandene på tværs af kørebanen mindre, når krydset strammes op.

Endelig vil fjernelsen af lyssignalerne også fjerne falsk tryghed. Mange trafikanter går/kører nemlig overfor rødt lys, fordi lyssignalerne opleves som overflødige på grund af små trafikmængder.

Bevares, en ombygning vil måske koste et par millioner eller tre, men udgiften er tjent hjem på et splitsekund på større livskvalitet og højere ejendomspriser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Mathilde Børch, der blev student fra Vibenhus Gymnasium i juni, kom på podiet i Hong Kong.

Ungt talent vinder bronze i OL i geografi

De fire meter høje Big Dancers

Gadeteaterfestival kommer til Nordvest