Sådan var det: Hundene skulle da have sig en kirkegård

LOKALHISTORISK: Østerbro var med på noderne allerede i slutningen af 1800-tallet. Fra starten af dette århundrede begyndte de velhavende familier fra Bredgadekvarteret flyttede herud i lyse og luftige omgivelser.

Der blev bygget store villaer langs Østerbrogade for enden af Sortedamssøen, og ganske langsomt blev hele bydelen befolket. Slet ikke i det tempo, som prægede befolkningstilvæksten på Vesterbro og Nørrebro, og med en markant anderledes social profil. Østerbro fik, med få undtagelser, ingen egentlige arbejderghettoer. Her boede fabrikanter og forretningsdrivende side om side med sagførere, læger og ministerielle embedsmænd.

Der var således ingen tvivl om at Østerbro var for de bedre stillede og fine borgere i København. Det betød også at behovene var anderledes. I den gamle herskabelige Østerport Allé, senere Østerbrogade, og som i dag hedder Dag Hammarskjölds Allé, lå i nummer 28, verdens første hundekirkegård.

Det var gartner Carl Preisler, der her i 1878 grundlagde sit gartneri med succes. I 1898 fik han idéen til at indrette en hundekirkegård her ved Garnisons Kirkegård til de velhavnede Østerbroeres dyr, og den blev en stor succes.

Stenene på de mange grave fortalte deres egen rørende historie – for eksempel: »Jensens eneste Ven Trofast sørgede sig ihjel under sin Herres Sygdom«, og »Farvel lille Søren – TAK for din kærlighed 15. Jan 1897 – 8. Aug 1902«. Det var små velholdte gravsteder som man kunne se, ofte blev besøgt.

Hundekirkegården lå her til 1916 hvor den blev nedlagt, hvorfor ved vi ikke. Den hovedrige trælasthandler Harald Simonsen overtog grunden, og lod arkitekt Carl Brummer bygge et palæ til privatbolig, i stil med et af Amalienborg palæerne. Folkeviddet døbte da også straks huset »Lille Amalienborg«. Harald Simonsen var far til Erna Hamilton, også kendt af tv som grevinden på tredje, og hun boede i huset i sin barndom.

Det fortælles om ham, at han havde købt et stort parti nåletræer i Sverige eller Finland, men da der manglede skibslejlighed, surrede han træstammerne sammen til en kæmpe tømmerflåde, og fik den bugseret hjem til København under stor opmærksomhed fra verdenspressen. Under den tyske besættelse, blev Simonsen i 1942 tvunget til at sælge huset til den danske stat, da Hermann von Hanneken gav besked på, at det skulle bruges som hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt.

Efter befrielsen blev ejendommen i en årrække benyttet af Dansk Røde Kors. Ejendommen blev i 2007 købt af rigmanden Fritz Schur, og i 2016 af den tyrkiske stat, som angiveligt vil etablere ambassade her på et tidspunkt.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv,

Bryggervangen 92

www.2100lokalhistorisk.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Nørrebro Station er et af de steder, Nørrebro Lokaludvalg ønsker penge til i budgettet 2020. Arkivfoto:

Lokaludvalg: Her skal pengene bruges på Nørrebro

Hvis du lørdag ser et optog med regnbueflag på Nørrebrogade, så er det en demo der ikke har noget med Copenhagen Pride at gøre.

Antikapitalistisk demo med regnbueflag