Nu er det lovligt at hoppe i vandet ved Kalvebod Bølge. Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix
Nu er det lovligt at hoppe i vandet ved Kalvebod Bølge. Foto: Torben Huss/Ritzau Scanpix

Nu må du springe i vandet ved Kalvebod Bølge på Vesterbro

Badetid. Københavns Kommune har netop åbnet for badevandet på Vesterbro – nærmere bestemt Kalvebod Bølge, hvor du nu må hoppe i havnen.

Svømmere: En ny badezone er plasket i vandet ud for Vesterbros kyst.

Den nye badezone er ved Kalvebod Bølge, mellem Langebro og Bernstorffsgade og fra i dag er det lovligt at hoppe i vandet her.

Kalvebod Brygge stod i nogle år i skarp kontrast på vesterbrosiden af vandet med Islands Brygge på modsatte side. Mens der ud mod vandet på Islands Brygge var sort af mennesker og kulturhus, havnebad og cafeer, stod området ved Kalvebod Brygge tomt.

Men med den nye havnepromenade i 2013, bassinerne til kajaksport og sidste år tilføjelsen af cafeen Green Island på en ø i vandet er det ved at ændre sig for vesterbro-siden af havnen.

Samarbejde om havnen

Fra i dag har området nu sin egen badezone

»Københavns Kommune har haft et godt og konstruktivt samarbejde med de relevante parter vedrørende etableringen af Kalvebod Brygge Badezone. Det er altid glædeligt, når de forskellige aktører i den københavnske byudvikling arbejder sammen til gavn for københavnerne. Vi ser frem til at se flere benytte badestederne i havnen – nu både fra Islands- og Kalvebod Brygge,” siger Mads Kamp Hansen, byudviklingschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

En af samarbejdsparterne er ejendomsinvesteringsselskabet Dades, der administrerer blandt andet Glaskuben og Krystallen hvor Nykredit bor, samt nr. 35 til 37 på Kalvebod Brygge.

»Vores langsigtede plan er at være med til at skabe mere aktivitet og liv til området Kalvebod Brygge, hvilket gerne skulle være til fordel for vores lejere men også for kommunens borgere. Vi startede sidste år med aftalen om etablering af Café Green Island og nu i år nyt havnebad,« siger Niels-Peter Edvardsen, ejendomsdirektør i Dades i pressemeddelelsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Fever Tree vil være repræsentant med alle deres varianter af tonic til Amager Gin Festival.

Kom til Gin Festival på Amager

Arbejdet forventes at være færdigt i slutningen af november. Foto: Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

Nu øges trafiksikkerheden i Lundtoftegade