Elsker 😍 Like 👍

Slip hunden løs, og nyd Nørrebros æblelund

EFTER METROBYGGERI. Cityringen er næsten færdig, og det betyder, at de sidste metrohegn forsvinder. Også metrohegnet ved Nørrebroparken, hvor byggepladsen lå, er fjernet, og i stedet er bynatur og en hundegård kommet til.

UD I DET GRØNNE: Nørrebro er en af de bydele i København med færrest grønne kvadratmeter pr. indbygger. Derfor var det i sin tid meget upopulært, da man valgte at bygge metro på dele af Nørrebroparkens areal, der netop var blevet omdannet til en ny park.

Den nye æblelund i Nørrebroparken.  Foto:

Den nye æblelund i Nørrebroparken. Foto: – Foto: Julie Stougaard

Til forskel fra andre byggepladser, hvor støj og trængsel blev vekslet til en ny station, var der ikke den samme udsigt til at få en station her. Derfor glæder det i endnu højere grad stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL), at man nu igen kan byde indenfor i parken, nu med nye faciliteter som løgplæne, æblelund med spiselige æbler og en ny hundeluftergård med københavnerbænke.

Mere plads til leg

»Det kræver altid meget af beboerne, når vi udvikler byen med for eksempel metro, og jeg er sikker på, at der er en masse, der, ligesom jeg, glæder sig over, at hegnene forvinder til fordel for en grøn park. Jeg håber, at beboerne vil nyde, at de også kan tilbringe sensommeren i denne del af parken,« siger hun i en pressemeddelelse.

Hundene Mischa og Carla nød at kunne løbe frit i hundeluftergården. Foto:

Hundene Mischa og Carla nød at kunne løbe frit i hundeluftergården. Foto: – Foto: Julie Stougaard

Man havde under genetableringen af parken en ambition om så vidt muligt at give den tilbage i samme stand, som man overtog den. Det stod dog klart fra starten, at ikke alt kunne laves som den gamle park. Blandt andet var der et beskyttelsesrum fra anden verdenskrig, som ikke er genopstået. Dog er den fredede, buede sti og allé genskabt, og det nedlagte beskyttelsesrum har givet plads til større arealer til at sidde eller lege på.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Østerbro har mange fine perler. Det synes jer, der bor her, i hvert fald. .Arkivfoto.

Østerbroernes elskede perler

Kigger man de rigtige steder, hersker den landlige idyl i overflod på Frederiksberg som for eksempel her på Allégade 22C.

Billedgalleri: Se det idylliske Frederiksberg