Ifølge Karina Vestergård Madsen (EL) skal Københavns Kommune stille større krav til bygherrer om bæredygtigt byggeri.
Ifølge Karina Vestergård Madsen (EL) skal Københavns Kommune stille større krav til bygherrer om bæredygtigt byggeri. - Foto: Michael Paldan.

Wow 🤩 Like 👍

Ikke tid til at »fedtspille«: Borgmester vil stille grønne krav til bygherrer

FORSLAG: Fremtidens byggeri skal være endnu mere grønt og bæredygtigt, og derfor skal genanvendelse i højere grad tænkes ind i de byggeprojekter, som Københavns Kommune sætter i gang.

Sådan lyder udmeldingen fra stedfortrædende teknik –og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL), der nu vil stille større krav til bygherrer, som ønsker at varetage Københavns Kommune anlægsprojekter.

»Vi skal have trukket byggebranchen i en mere bæredygtig retning, og med vores milliardstore investeringer i nybyggerier er Københavns Kommune i en position, hvor vi for alvor kan være med til at få denne omstilling til at blive til virkelighed. Det kræver, at vi stiller langt højere krav om genbrug og genanvendelse i byggeriet, og det er Enhedslisten klar til,« siger Karina Vestergård Madsen.

Konkret foreslår partiet, at der ved udbud af kommunalt byggeri og anlæg indgår krav om 20 procent materialeanvendelse og genbrug. Dette tal kan øges til 50 procent frem mod 2025, efterhånden som forvaltningen og sektoren opnår mere viden og erfaring på området.

Økonomiforvaltningen har ellers foreslået, at kommunen nøjes med i 2019 og 2020 at udvælge et antal relevante byggeprojekter, hvor genanvendelse af byggematerialer indarbejdes som krav i udbudsmaterialet, men den tilgang er alt for uambitiøs, mener Karina Vestergård Madsen.

»Nogle skal turde at gå forrest, og med vores store investeringer i byggeriet og vores grønne visioner er det oplagt, at Københavns Kommune stiller krav, der gør en reel forskel. Vi skal ikke sidde og fedtspille inde på rådhuset og vente på, at branchen løfter denne dagsorden. Vi politikere har muligheden, og den skal vi udnytte,« mener Karina Vestergård Madsen.

Kravet om materialegenanvendelse og -genbrug skal ifølge Enhedslisten også gælde for kommunale selskaber, og så skal der ved udbud af kommunalt byggeri stilles krav om CO2-reducerende transport af byggematerialer.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

KMD IRONMAN kommer til København, og det kommer til at påvirke trafikken, lyder det fra arrangørerne.

Ironman løber ind i den københavnske trafik: Se ruterne her

Duoen ‘Ventus’ bestående af fløjtenist Michaela Hansen og klarinettist Louise Mogensen giver koncert i Metronomen.

Succesfuld duo tørner ud i Metronomen