En enkelt campingvogn holder der nu på Forlandet mod fem-seks stykker sidste sommer.
En enkelt campingvogn holder der nu på Forlandet mod fem-seks stykker sidste sommer. - Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Forlandet næsten befriet for campingvogne

HVAD SKETE DER SIDEN? En hel stribe beboede campingvogne holdt ulovligt langtidsparkeret på Forlandet til gene for beboere i HF Strandlyst, da Amager Bladet var forbi sidste efterår. Men det har politiet siden fået luget ud i.

FORLANDET: Sidste år var der nærmest en invasion af campingvogne på Forlandet, der ligger i forlængelse af Kløvermarksvej.

Campingvognene holdt ulovligt parkeret permanent og blev benyttet til beboelse – en af dem blev sågar udlejet via Airbnb til gæster ved Copenhell-festivalen, fortalte ægteparret Brian og Yvonne Kubach, da Amager Bladet skrev om problemet i november sidste år.

Dengang var hele fem campingvogne langtidsparkeret.

Parret har et kolonihavehus i HF Strandlyst, der ligger langs Forlandet. Parret var i kontakt med Københavns Kommune og Københavns Politi for at få gjort noget ved problemet.

Amager Bladets fotograf var 31. juli forbi Forlandet, og problemet var da skrumpet betragteligt ind siden sidste år. Blot en enkelt campingvogn holdt nu tæt på hjørnet af Forlandet og Kløvermarksvej.

»Der gik tre eller fire måneder, og så blev der gjort noget ved problemet, og der har kun været to campingvogne i år, og den ene blev hentet i fredags. Så de holder der jo slet ikke i samme målestok som da I var her,« fortalte Yvonne Kubach, da vi ringede til hende.

I fjor fik vi oplyst fra Københavns Politi, at hvis en campingvogn holder ulovligt parkeret over længere tid, kan politiet bede ejeren om at få den fjernet, eller i sidste ende fjerne den selv for ejers regning.

Og det er lige præcis, hvad der er sket. Københavns Politi oplyser, at campingvognene og trailerne holdt enten ulovligt parkeret eller stod uregistreret, altså uden nummerplader.

»Derfor har Københavns Politi foranlediget, at vognene blev afhentet af deres ejere, og at de uregistrerede vogne blev fjernet,« skriver Københavns Politi til Amager Bladet.

Hvad er reglerne

  • I følge en bekendtgørelse fra 3. maj 2018 er det ikke tilladt at parkere campingvogne permanent på offentlig vej i Københavns Kommune. Vejer campingvognen op til 2.000 kg, må den højst parkeres i 24 timer, og vejer den over, må den ikke parkeres mellem klokken 19.00 og 07.00.

  • Overtrædelse kan give en almindelig parkeringsafgift. Er en campingvogn parkeret i længere tid, og lykkes det ikke at få ejeren til at fjerne den efter personlig, telefonisk eller skriftlig kontakt, kan politiet fjerne campingvognen og enten aflevere den til ejer eller til skrot, hvis den skønnes værdiløs.

  • Kilde: Københavns Kommune og Københavns Politi

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Facaden på Skattestyrelsen på Østerbro blev torsdag aften i sidste uge raseret ved en eksplosion.

To svenske mænd sigtet for at stå bag eksplosion ved Skattestyrelsen

Nørrebro får snart sit helt gospelkor, og du kan være med til at præge det.

Skrål løs i kirken: Nu får Nørrebro sit helt eget gospelkor