Facaden på Skattestyrelsen på Østerbro blev torsdag aften i sidste uge raseret ved en eksplosion.
Facaden på Skattestyrelsen på Østerbro blev torsdag aften i sidste uge raseret ved en eksplosion. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

To svenske mænd sigtet for at stå bag eksplosion ved Skattestyrelsen

Københavns Politi har sigtet to svenske mænd i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen ved Nordhavn Station i tirsdag i sidste uge.

Københavns Politi har anholdt en svensk mand, som er mistænkt for at stå bag sprængningen ved Skattestyrelsen på Østerbro i torsdags. Yderligere en mand er eftersøgt.

De to svenske mænd er begge sigtet i forbindelse med sprængningen. Mandag aften blev en 22-årig mand anholdt. Politiet efterlyser internationalt en 23-årig gerningsmand.

Der er mandag aften og natten til tirsdag foretaget ransagninger flere steder i Sverige.

»Vi har beslaglagt det, vi mener er gerningskøretøjet,« sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov ved en kort pressebriefing på Politigården onsdag.

Han oplyser samtidig, at der ikke er noget, som tyder på, at sprængningen ved Skattestyrelsen og eksplosionen ved politistationen i Hermodsgade har noget med hinanden at gøre.

Der vil senere blive indkaldt til et grundlovsforhør, der ifølge Københavns Politi vil ske bag lukkede døre.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Udendørsteater på Blågårdsplads

En enkelt campingvogn holder der nu på Forlandet mod fem-seks stykker sidste sommer.

Forlandet næsten befriet for campingvogne