Dragørs gamle by er med i opløbet til at komme på UNESCO’s Verdensarvsliste. Her ses Blegerstræde, som ligger i den gamle by.
Dragørs gamle by er med i opløbet til at komme på UNESCO’s Verdensarvsliste. Her ses Blegerstræde, som ligger i den gamle by. - Foto: Dragør Turistråd.

Byvandring: Dragør vil på UNESCO‘s Verdensarvsliste

PÅ TUR: Dragørs gamle by er kommet på den såkaldte tentativliste for kulturarv og er dermed Danmarks kandidat til at komme på UNESCO’s internationale liste over kulturarv i verden.

I den forbindelse afholder Dragør Turistråd en byvandring søndag 18. august kl. 14, hvor historiefortællerne Jan Engell og Axel Bendtsen vil vise, hvorfor den gamle by og havn udgør et helt særligt stykke kulturarv.

Her vil rundviserne blandt andet dykke ned i byens Dragørs byplan og arkitektur og undersøge, hvorfor en gammel skibsby som Dragør er så godt bevaret. Byvandringen vil desuden se nærmere på perspektiverne for, at Dragør bliver udpeget som verdensarv af UNESCO.

Hvis du ønsker at gå med, skal du bare møde op ved Dragørs Turistkontor, en halv time før turen begynder. Dragør Turistkontor har adressen Strandlinien 2. Turen varer en time, og en voksenbillet koster 75 kroner.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Stenfigurer bliver solgt efter nedrivning

Til koncerten bliver der solgt kaffe og kage af frivillige fra museet.

Grammyvinder gæster Storm P. Museet