Fest på tribunen, mens Skjold-håbet stadig var lysegrønt.
Fest på tribunen, mens Skjold-håbet stadig var lysegrønt. - Foto: Jacob Schneider

Skjold er godt i gang med efterårssæsonen – god pokalkamp mod divisionshold

FODBOLD. BK Skjold måtte se sig sendt ud af pokalturneringen onsdag med et 0-1 nederlag til Fremad Amager. 17. august starter Københavnsserie-sæsonen i Fælledparken, og træner Mads Hadberg lover masser af hygge og underholdning.

ØSTERBRO STADION: Det er ganske sjældent, at Boldklubben Skjold spiller på Østerbro Stadion. Siden tiden i 1. og 2. division og degraderingen til Danmarksserien har Skjold Park på fælleden dannet ramme om kampene, bortset fra pokalkampe mod Esbjerg, Silkeborg, AB og Horsens – sidstnævnte endda som tv-kamp.

I onsdags var det så første runde i DBU’s landspokalturnering, der sendte Skjolds mandskab fra Københavnsserien ind på det stadion, hvis tribune de har hjemsted under. Fremad Amager fra 1. division var modstanderen i et gammelklassisk københavneropgør, og dét gik ikke stille af sig:

https://www.youtube.com/watch?v=30kLI9DoZo0

Skjold havde arrangeret grillhygge for begge klubbers tilhængere i klubhuset et par timer op til kampen. Og da det gik op for arrangørerne, at amagerkanerne selv har flæskestegssandwich på menuen i Sundby Idrætspark – en såkaldt ’sviner’ – blev menuen straks justeret til pulled pork-sandwich: en ’mega-sviner…

De mange blå-hvide fans fra øen kom trillende med cykler og busser, højt humør og slagsange, der gjaldede ud over Gunnar Nu Hansens Plads, inden de tog fat på mega-svinerne og deres favorithold på banen, dog i en reservespækket udgave.

Solid defensiv

Skjolds forsvar og midtbane gjorde det svært for gæsterne, og det var ikke til at se, at der til daglig er tre rækkers forskel på holdene. Skjolderne knoklede på og forhindrede amagerkanerne i et komme frem til større chancer – kun tre gange fik de reelt afsluttet halvfarligt.

N/A

N/A – Foto: N/A

Viktor Graff i buret spillede nydeligt med sikre indgreb og flere gode redninger. Kasper Tindbæk var glimrende i Skjold midterforsvar og fik gang på gang forhindret Fremad i at komme frem til afslutninger – en absolut heroisk indsats mod et teknisk dygtigt hold, som var meget i boldbesiddelse.

N/A

N/A – Foto: N/A

Det så længe ud til, at hjemmeholdet kunne gå til pausen med 0-0 og endnu mere blod på tænderne, men i halvlegens sidste minut sluttede stadionfesten brat, da ellers så solide Tindbæk var så uheldig at studse et indlæg i eget net: 0-1.

Selvmål...

Selvmål… – Foto: N/A

Men fra anden halvlegs start var der atter show og spænding på kampen. Skjold var sjældne gæster i Fremad-feltet, men lurede hele tiden på den ene tilfældige chance, der kunne sætte liv i kludene.

Stolt træner

Skjold-træner Mads Hadberg kunne da også se tilbage på en mindeværdig kamp med rank ryg – og en god smag i munden inden det går løs i KS på lørdag.

»Pokalturneringen er jo altid en sjov størrelse, fordi man kan trække nogle af de store hold. Så da det lykkedes, besluttede vi i klubben, at vi skulle gøre et rigtigt stadionarrangement ud af det – for klubbben, medlemmerne og de frivillige. En rigtig fodboldfest, efter at det er gået noget ned ad bakke i nogle år.

N/A

N/A – Foto: N/A

Jeg har været træner i klubben i mange år og været med til rutsjeturen fra 2. division til KS, op i DS og ned igen. Så det gjorde mig rigtig, rigtig glad at se så mange mennesker på stadion – også vildere, end hvad B.93 kan formå.

Det spillemæssige er så en anden sag: Vi er ved at opbygge et nyt fællesskab omkring førsteholdet, som har været i gang i et år. Det er fællesskabet og holdet først, selvfølgelig med seriøs træning, men man er der primært for kammeraternes skyld. Man skal lære som meget som muligt, men med fællesskabet kommer vi længst. Det er vi begyndt at høste frugterne af nu.

N/A

N/A – Foto: N/A

Vi var jo aldrig langt fra i den kamp. Vi var så måske heller ikke rigtig tæt på, for det var en chancefattig kamp. Men det var også vores taktik: At holde den i live så længe som muligt og løbe som gjaldt det livet… Og det var da ikke fordi, der var nogen, som gik ud med skader eller krampe.

Vi bliver presset tilbage og kommer til at lave nogle fejl – de har jo spillet flere kampe, end vi har nået at have træninger – men vi havde læst dem rimelig godt analytisk og fik da frustreret dem lidt. Men altså, deres lille 20’er (Theo Chendri, red.), som løber rundt derinde, han kunne lige præcis ikke klare cuttet til Barcelonas B-trup. Hvis man bare kunne få sådan en spiller…

Men drengene leverede stort, og vi spillede vores chance. Det er jeg sgu’ stolt over.

Premierebrag lørdag

Pokalkampen var en fin generalprøve frem mod sæsonpremieren på lørdag mod Husum.

Det er en af oprykningsfavoritterne, og de kommer med hele entouraget – masser af supportere. Det bliver så fedt, og så bliver også lidt af et signal om, hvordan vi kommer i gang med sæsonen. Vi har et rigtig godt hold, men når det er på amatørbasis handler det jo også om afbud og hvor bred en trup, du har. Jeg tror, det bliver en spændende sæson.

N/A

N/A – Foto: N/A

Vi mister godt nok vores anfører Kasper Tindbæk, som skal til USA et halvt år, men så får jeg et par andre tilbage. Vi har et solidt, sammenspillet hold, som sluttede af med at vinde de sidste seks kampe inden sommer.

Vi har en god del tilflyttede jyder og fynboer blandet med en del unge skjoldere. Der er masser af ungdoms-DNA på vores førstehold. Det er en klub, hvor man hurtigt kan komme til at spille på et godt niveau. Vi tilbyder noget ydmyghed og en lidt anden tilgang til spillernes udvikling end mange andre klubber.

BK Skjold – Husum fløjtes i gang på Skjold Park, Klosterfælleden, lørdag 17. august klokken 15.00.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Forældre i København vælger i stigeende grad folkeskolen til. Dog er der generelt flere i København, der vælger privatskolen end resten af landet.

Går dit barn også i folkeskole? Det gør flere og flere i København

Gert V. Nielsen har siden 1988 været teaterleder af Frederiksberg Teater i to omgange. 31. august stopper han – næsten.

Gert siger farvel som teaterleder – næsten da