Skattestyrelsen i Østbanegade ramt af eksplosion i sidste uge. Foto: David Davali/ Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen i Østbanegade ramt af eksplosion i sidste uge. Foto: David Davali/ Ritzau Scanpix - Foto: David Davali/ Ritzau Scanpix

En uge er gået: Eksplosioner ved Skat og politi

Angreb på det offentlige. Skattestyrelsen i Østbanegade og nærpolitistationen i Hermodsgade blev i den forløbne uge ramt af eksplosioner med få dages mellemrum. Om der er en sammenhæng mellem de to angreb, vides endnu ikke.

Sprængninger: To offentlige institutioner på Østerbro og Nørrebro har været højt på mediedagsordenen den forløbne uge. Men ikke for noget positivt eller rart.

En voldsom eksplosion ramte tirsdag aften, 6. august, i sidste uge klokken cirka 22.15 Skattestyrelsens bygning i Østbanegade ved Nordhavn Station.

Og lidt over tre døgn senere skete noget tilsvarende for lokalpolitistationen i Hermodsgade på Nørrebro, som fungerer som lokalpoliti for både Nørrebro og Østerbro.

Flere end 110 personer har henvendt sig til Københavns Politi i forbindelse med eksplosionen ved Skattestyrelsen tirsdag aften.

»Det er virkelig overvældende, hvor mange borgere, der har taget kontakt til os.«

Sådan siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi.

Dagen efter efterlyste Københavns Politi borgere, der befandt i området ved Nordhavn Station tirsdag aften mellem 21.15 og 22.45. Det fik telefonerne til at kime på Politigården.

Samtidig var den mobile politistation til stede hele onsdagen ved Nordhavn Station, hvor en række borgere også kom og fortalte om deres iagttagelser i forbindelse med eksplosionen.

»Det er en stor hjælp for efterforskningsgruppen, som blandt andet bruger vidnefortællingerne til at kortlægge interessante personers bevægelser i området i tiden op til og efter eksplosionen,« siger Jørgen Bergen Skov i en pressemeddelelse.

Natten mellem fredag og lørdag, 10. august, var det så nærpolitistationen i Hermodsgade, det gik ud over.

Eksplosionen skete klokken 03.18, og politiet har offentliggjort billeder af en person, som vel kan være gerningsmanden bag eksplosionen.

N/A

N/A – Foto: N/A

Personen er godt dækket til og bærer en pose med logo fra tøjmærket !Solid på den ene side og et stort, lyst udråbstegn på den anden. Gerningsmanden beskrives som en mand i alderen 15-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, iført en sort jakke med afstivet skygge på hætten og hætten trukket over hovedet, mørke løstsiddende bukser med en lomme på højre bukseben, lyst mærke på lommen på buksebenet, sorte sko med sorte såler, handske på venstre hånd.

Politiet har i den forbindelse modtaget mere end 150 henvendelser. Der kan være en sammenhæng mellem de to eksplosioner, men det er ikke sikkert. Københavns Politi har ved redaktionens deadline endnu ikke meldt noget ud om yderligere spor efter gerningsmanden.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Det er en suite som denne du kan vinde en overnatning i (plus en tre retters middag).

Vind overnatning og middag i Scandic Falkoner

Initiativtagerne med børn for snart tre år siden.

Endelig: Trafiklegepladsen åbner på lørdag