Fodbold: Det var varmt til lokalopgøret i Fælledparken mellem Østerbro IF og B.93 i kvindernes 1. division, og kampen blev indledt i et langsomt tempo. Men et stykke ind i første halvleg headede Nicole Loren Robertson sikkert bolden i mål til 0-1. I det 43. minut kunne anfører Nikoline Andresen give B.93 en pauseføring på 0-2 på et køligt skud udefra.
I 2. halvleg kørte B.93 en sikker sejr hjem og kunne endda tillade sig at brænde et straffespark, der ramte stolpen.
I det 73. og 76. minut scorede Freja Kjærsig Sunesen til 0-3 og 0-4. Det ene mål sparkede hun smukt højt i målet fra kanten af feltet, og det andet var efter et gennemspillet angreb. Næste kamp for B.93’s kvinder er søndag 18. august klokken 15 på Svanemølleanlægget mod FB.
B.93’s herrer kom også godt i gang i kamp nummer to i sæsonen med 1-1 ude mod de nordlige naboer i HIK, endda med en mand i undertal i slutningen af kampen. Herrerne skal til Holbæk på søndag. thof
SYNES DU OM ARTIKLEN?KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV