Restaurant Tolv smider sydlandsk stemning i puljen til området om Enghave Plads, og mere liv kommer til.
Restaurant Tolv smider sydlandsk stemning i puljen til området om Enghave Plads, og mere liv kommer til. - Foto: Anders Hviid
Sted: in

Wow 🤩

Enghave Plads: Nyt liv spirer frem

BYLIV. Den nye Enghave Plads og den kommende metro får nyt liv til at spire. Restaurant Tolv er blandt de første der bringer nyt liv til området

UDVIKLING: Der sker noget bag ruderne rundt om Enghave Plads.

Man fornemmer det nye liv der er ved at opstå efter genåbningen af den stolte plads, og den kommende metro-åbning gør ikke det spirende liv mindre.

Der bliver for eksempel bagt på noget godt bag ruderne hos Mercato, der snart slår dørene op med brød – og på den anden side af pladsen har den nye Restaurant Tolv allerede skabt nyt liv.

Sydlandsk stemning

Det er makkerparret Peter og Flemming der står bag den nye restaurant, hvor den sydlandske ’hæng-ud-stemning’ allerede er indtruffet. Tolv er både restaurant og vinbar, og så endda på solsiden i enden af Istedgade.

Det lokker folk til så snart den mindste solstråle titter frem, og den meget åbne facade trækker livet og stemningen fra Enghave Plads og Istedgade ind i restauranten, og omvendt.

Restauranten holder til i nummer tolv, og har tolv bud på hvordan man vil skabe gode oplevelser for gæsterne.

Lokale råvarer leveret til døren af bondemanden

»Langt de fleste af vores råvarer har vi selv været ude og snuse op hos lokale bondemænd på Amager og det meste af Sjælland. Leveret til døren, helt friskt. Det betyder at der i den grad er håndværk og bæredygtigt mad på tallerkenen, og vi serverer det der er råvarer til. Så, har vi ikke flere hvide asparges fra den lokale bondemand, ja så fjerner vi retten fra menukortet til vi igen får flere leveret. Vi går ikke på kompromis«, fortæller Peter Møller, der er tovholder på køkkenet.

Flemming Haahr Larsen går forrest når det handler om husets vine, og for dem begge handler det i bund og grund om hygge, og at gæsterne kan slappe af.

»Du behøver ikke at klæde om på vej hjem fra arbejde hvis du kommer forbi til et glas vin eller lidt mad. Her handler det om at leve livet, og om at have det rart og hyggeligt,« siger Flemming Larsen der sammen med makkeren åbnede Restaurant Tolv samtidigt med at Enghave Plads blev genåbnet.

»Når metroen åbner, bliver området ved Enghave Plads et af de mest populære ’go to-spots’ i København. Fem veje fører til pladsen, plus snart en metrolinje – det bliver her det kommer til at summe året rundt,« spår Peter Møller og fortsætter.

»Flere spisesteder, flere caféer, endnu flere forskellige tilbud. Så vokser stedet og interessen for området endnu mere. Det er i gang, og det vil kun vokse.«

Torvedage, toiletter og træet der blev fældet

Men, der er også en mangelliste, eller en ønskeliste, om man vil, for pladsen og området.

»For os at se skal der være mere torvemiljø på pladsen, og måske knap så mange cykelstativer. Et offentligt toilet bliver der brug for på pladsen, og lidt strøm og vand så de forretningsdrivende kan have udeservering på pladsen – det kunne være fedt. Og så måske ugentlige torvedage som man ser mange steder i provinsen.«

»Og en sidste ting… Jeg savner det gamle kastanjetræ. Det indrømmer jeg. Forestil dig hvor flot det kunne have været nu. Nå, men sådan blev det ikke. Men så har vi så meget andet,« slutter Peter Møller inden turen igen går ud i køkkenet inden næste rykind.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Politi og beredskab var massivt tilstede ved ulykken på Amagermotorvejen.

Tre kvæstet efter voldsom ulykke på Amagermotorvejen

Giv din gamle cykel til familier på Cap Verde, og få en kold øl i bytte. Arkivfoto: Michael Paldan

Donér din brugte cykel og få en øl