- Foto: Arkivfoto: Michael Paldan

Dømte bestyrelsesmedlemmer vil have prøvet Amagerbanken-sag i Højesteret

TÅRNBY: De otte tidligere bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken, der i slutningen af juni blev idømt en samlet erstatning på 225 millioner kroner plus procesrenter og sagsomkostninger, vil nu – grundet sagens principielle karakter – ansøge Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet i Højesteret, skriver Lokalavisen 2770 Tårnby.

Den tidligere bestyrelse blev først pure frifundet i Lyngby Ret i 2017, men i juni omstødte Østre Landsret så denne dom. De otte tidligere bestyrelsesmedlemmer, heriblandt Tårnbys tidligere borgmester Henrik Zimino, blev dømt for at fastholde en valutaramme til tre ejendomsinvestorer, der brugte den til spekulationer i schweizerfranc i 2009-2010 – spekulationer der gik rigtig galt og endte med bankens konkurs.

»Vi mener jo kun, vi har truffet beslutninger som i alle mulige sager, og at man tilsidesætter en helt klar regel om bestyrelsers ret til at skønne, hvad der er det rigtige. Hvis det her holder, risikerer man, at mange ikke vil sidde i bestyrelser,« siger Henrik Zimino til 2770 Tårnby.

Fastholdes dommen, risikerer han, at erstatningskravet kan trækkes i hans indtægter resten af livet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Camilla Arent er 43 år og bor på Hollændervej. Pr-foto

Ny formand for lokale socialdemokrater

Politi og beredskab var massivt tilstede ved ulykken på Amagermotorvejen.

Tre kvæstet efter voldsom ulykke på Amagermotorvejen