Jesper Lindahl-Berg og Mike Skouboe Eschen arbejder hårdt på en cykel i værkstedet på Vesterbrogade 137
Jesper Lindahl-Berg og Mike Skouboe Eschen arbejder hårdt på en cykel i værkstedet på Vesterbrogade 137 - Foto: Black Iron Horse

Like 👍

Vesterbro-succes tager næste store skridt

Navneskift. En større efterspørgsel fra udlandet gør, at cykelproducenten ‘Sorte Jernhest’ skifter navnet ud med noget mere internationalt.

Vesterbrogade: Siden 1998, for mere end 20 år siden, cyklede den første ’Sorte Jernhest’ ned ad Vesterbrogade ud fra værkstedet på Vesterbrogade 137. Cykelproducenten har siden opnået mere berømmelse, hvor ladcykel-modellen med det rå og massive look nok er den mest kendte. Berømmelsen og populariteten er nået langt udover Danmark, og netop derfor skifter ’Sorte Jernhest’ navn til den engelske oversættelse: ’Black Iron Horse’.

Håndværk er det vigtigste

Det ændrer ikke på kvaliteten og håndværket, at producenten har skiftet navn. Håndværket er stadig et af de vigtigste parametre for producenten. Selvom de er blevet større, så fortæller ejerne, at alle cykler stadig bliver designet og samlet i baggården på Vesterbrogade. De eneste store forskelle, der er sket, er ændringen af navnet og de to nye partnere Jesper Lindahl-Berg og Mike Skouboe Eschen, der har tilsluttet sig på grund af den internationale efterspørgsel. »Da vi kom til, faldt vi for hele den historiske fortælling bag navnet Sorte Jernhest, som jo i virkeligheden går helt tilbage til 1770’ernes Vesterbro, og det har derfor været en svær beslutning at skulle ændre navnet. Men det er klart, at vi i fremtiden håber på at se vores design på

gaderne både her på Vesterbro, men også i Berlin og andre europæiske byer. Og i takt med flere henvendelser fra udlandet synes vi, at tiden er inde til et navneskift. Med stor respekt for vores stolte Vesterbro rødder og det solide håndværk, som Sorte Jernhest altid har stået for, har vi derfor besluttet at ære vores gamle navn med en oversættelse af Sorte Jernhest, så vi i fremtiden vil være kendt som Black Iron Horse,« siger Jesper Lindahl-Berg i en pressemeddelelse.

Det skal fejres

I anledningen af det nye navn får ’Sorte Jernhest’ et nyt design, som er en dansk, bæredygtig ladcykel, der bærer et lad af genanvendt plast. Det nye navn og det nye design skal fejres i værkstedet på Vesterbrogade 137 fredag 23. august, og alle vesterbroere er velkomne. »Vi håber, at alle, der har lyst, vil komme forbi og være med til at fejre såvel vores tid som Sorte Jernhest, samt alle vores fremtidige eventyr som Black Iron Horse,« Mike Skouboe Eschen i en pressemeddelelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Red Barnet mangler indsamlere på Nørrebro.

Red Barnet har brug for indsamlere

Initiativtageren Rikke Rohr på scenen ved opstartsmødet.

Sydhavnen får sit helt eget Folkemøde