William Cramer Hansen og Krista Husum Bak-Jensen var på den kæmpestore amerikanske spejderlejr World Scout Jamboree. Foto: Ida Mikkelsen
William Cramer Hansen og Krista Husum Bak-Jensen var på den kæmpestore amerikanske spejderlejr World Scout Jamboree. Foto: Ida Mikkelsen

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Krista og William på kæmpe spejderlejr i USA

USA: 15-årige Krista Husum Bak-Jensen og 14-årige William Cramer Hansen, begge fra 6-7 Sundby gruppe i Det Danske Spejderkorps, vendte for få dage siden hjem fra verdens største spejderlejr i West Virginia i USA, World Scout Jamboree. Det fortæller Det Danske Kontingent – de deltagende danske spejdere – i en pressemeddelelse.

Lejren varede fra 22. juli til 1. august, og sammen med 623 andre danske spejdere og ialt 48.000 spejdere fra 150 lande sprang de to amagerspejdere ud i blandt andet whitewater rafting, skydning og klatring.

»Der er mange fede aktiviteter, hvor man kan teste sine grænser. Jeg har lidt højdeskræk og har været ude og klatre, selvom jeg ikke rigtig turde. Det var uhyggeligt at springe ud i det, men bagefter var jeg rigtig stolt af mig selv, og jeg fortrød ikke, at jeg prøvede,« fortæller William i pressemeddelelsen.

Mødet med andre, spændende kulturer var også en stor del af oplevelsen.

»Jeg synes at det har været virkelig fedt at møde andre spejdere og se den måde de er spejdere på. Lejren er bygget op sådan, så vi bor ved siden af andre lande. I nærheden af os er der folk fra Hawaii, Sverige, Norge og Skotland,« fortæller Krista og William supplerer:

»Folk er meget snakkesalige og skotterne har taget en sækkepibe med som spiller hele tiden. Det kan man godt blive lidt træt af, men det er meget sjovt.«

Deltagerne kunne også deltage i workshops om FN’s verdensmål, religion og spejderaktiviteter fra de forskellige lande.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Udvalgssekretær for Valby Lokaludvalg Dorthe Sørensen Eren (th.) havde æren af at kåre årets hvide, røde og gule roser. Foto:

Rosenkåring: De dejligste roser er fundet

K.B. Hallen er blevet hædret med en international stålpris.

International pris til K.B. Hallen