Tivolis radiobiler får nyt design og bliver hurtigere.
Tivolis radiobiler får nyt design og bliver hurtigere. - Foto: Tivoli

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Sammenstød på stribe i Tivoli: Nu bliver radiobilerne hurtigere

Siden 1926 har radiobilerne været en af de mest populære forlystelser i Tivoli. 15. august genåbner de i en ny udgave.

Fra den 15. august – som er Tivolis 176 års fødselsdag – kan fartglade gæster for første gang opleve radiobilerne i en hurtigere og antennefri version.

Radiobilerne har nu fået nyt temadesign, antennerne er skrottet og de 18 nye biler har fået over 280 kvadratmeterat boltre sig på. Scenografien er inspireret af 1920’ernes USA i art-deco.

Sammen med Ballongyngerne og Rutschebanen er Radiobilerne blandt de mest populære forlystelser i Tivoli. Radiobilerne har været en del af Tivoli-oplevelsen for et tocifret antal millioner gæster siden 1926.

Bilerne er kontinuerligt blevet udskiftet, men konceptet er i bund og grund det samme, hvor det gælder om at undgå at blive ramt – og selv ramme de andre biler.

Tivoli har i øvrigt alene i år investeret for ca. 100 millioner kroner i forlystelserne, når ældre forlystelser erstattes med nye. Radiobilerne flytter ind i den nye Jackpotbygning. Næste skud på stammen bliver rutsjebanen Odinexpressen, der bliver erstattet af rutsjebanen Mælkevejen. Der bygges for tiden på livet løs for at få den klar.

Radiobilerne bliver officielt åbnet af Pjerrot torsdag 15. august klokken 12:30 til tonerne fra Tivoli-Garden.

Stort program på selve fødselsdagen

Traditionen tro har Tivoli et større underholdningsprogram i anledning af fødselsdagen. Gæsterne får en ekstraordinær mulighed for at komme helt bag kulisserne på det ikoniske Pantomimeteater. Derudover markeres dagen med Tivoli-Garden, der 17. august runder 175 år, og går strøg-parade gennem indre by.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Grundejerforeningens formand Martin Skanderby ved et af de store skilte i Havneparken.

Grundejerforening forsøger at skilte sig ud af støjhelvede

Orienteringsløb er lidt som en skattejagt. Man glemmer, hvor langt man har løbet, og tænker kun på, hvor den næste post gemmer sig.

Find poster med ungerne