Hunden Caya

Svedende mennesker og hund i varmebomben, Københavns Metro

Af Ghita Schultz

Det kan godt være at Norden generelt er kendt som kølig, og du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig.

Men når man bygger et så stort anlæg som Københavns Metro, hvorfor har man så ikke bygget aircondition ind. Dørene lukker hermetisk, og er udetemperaturen 25 grader, ja så er den for det meste +40 grader i en fyldt metro, hvor ikke en vind rører sig.

Alle som ellers ikke har svedproblemer, har piblende sved ud af porrerne gennem nylon, bomuld, de bare ben, jakkesæt eller hundepelsen. Ikke engang under jorden med Metro, køler det ned som udenfor. Nej vi sveder i uformindsket styrke, i værste fald mindst 30 minutter fra Vanløse til Københavns Lufthavn.

Jeg har Gud ske tak og lov aldrig oplevet togturen til Auschwitz under 2. Verdenskrig. Med nethindebilleder af folk stående som kreaturer – svedende og tørstende på vej til et ukendt helvede. Ikke at situationerne tåler sammenligning, selvom svedeturen i Københavns Metro er en ulidelig skandale, og man står på samme måde og svedlider, som de stakkels mennesker i kreaturvognene. Folk med dårligt helbred og måske også uheldige risikerer, fordi ingen gider eller orker at svedrejse sig, at få sig et hedeslag på en ståplads under metroloftets løse håndtag. Svedende klods op af en anden svedende, der også klistrer imellem kufferter, cykler, dyr og klapvogne.

Ingen kan få luft, fordi vinduerne også er hermetisk lukkede, og man står som sild i en tønde og minder om Niagaras vandfald, så snart man bevæger sig bare lidt i slowmotion. Ikke engang når der er færre mennesker, undgår man svedehelvedet.

Om sommeren, når det er rigtigt lummert og temperaturen topper 25 grader i skyggen, ligner de små metrotoge, der ellers kører som smurt og til tiden, nu en tikkende varmebombe der i solen, som du bare ikke har lyst til at gå ind i. Og tænk hvis der var stop midt på en skinne. Bevares vi er ikke på Sejerø og langt fra hjælp, hvis stoppet skulle opstå. Men hvis man allerede har svedt i 17 minutter og har udsigt til at stå stille, i de her kørende svedetog. Puha. Det kan gå hen og blive klaustrofobisk. Bare tanken.

Cayas hundemor har fået nok på Cayas vegne. De stiger af et par stop før planlagt destination for at få luft.

Til trods for det daglige bad lugter jeg nu allerede selv af ged og sved, min uniform er plettet af vandpytter, og jeg kan kun køre direkte på job i svedesaunaen – Københavns Metro. Ind i lufthavnen, hvor man i det mindste bliver hilst velkommen af dejlig aircondition.

Man kan undre sig over incitamentet for at se bort fra aircondition i en ellers dyr Metro toppet med forsinkelse for færdiggørelse, andet end det vel handler om kroner, ører og en fixeret tanke om det kolde nord.

Eller eventuelt en kølig regnfuld sommerdag i Danmark, efter en lun frokost med fiskefilet og remo, skyllet ned med en kold dansk bajer. Og hvor beslutningen om Metroen uden aircondition i et lummert pengehåndtryk, blev taget, og så sparer vi de kolde kontanter!

Det er flere år i varmetræk, at man frygter de lumre indelukkede Metrotoge, kun overgået af Death Valley på biltur uden aircondition. Og man ved, at man får en sludder for en varmesladder omkring problemet, der ikke løser sig selv. Eller en forhøjet metrobillet. For nu bliver det rigtigt omkostningsdyrt at få køleanlægget installeret i Metro togene per efterkrav – forhåbentligt!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Netto i nye klæder i Hollænderdybet

Paté Paté har holdt til i Kødbyen de sidste 10 år

Paté Paté fejrer 10 år med cavafest