Mikkel Zebitz stiftede designfirmaet Motarasu, der er japansk for at forandre. Her forenes dansk designtradition med japansk poesi og æstetik. Fra 2. september kan man i Illums Bolighus købe brandets daybed, som MIkkel Zebitz har sat sig godt til rette på.
Mikkel Zebitz stiftede designfirmaet Motarasu, der er japansk for at forandre. Her forenes dansk designtradition med japansk poesi og æstetik. Fra 2. september kan man i Illums Bolighus købe brandets daybed, som MIkkel Zebitz har sat sig godt til rette på. - Foto: Anja Berth

Elsker 😍 Wow 🤩

Godt design skal vække følelser

DESIGN. I en murermestervilla i Vanløse har 41-årige Mikkel Zebitz stiftet firmaet Motarasu, der forener dansk og japansk design. Fra september kan man købe nogle af hans møbler i Illums Bolighus.

PORTRÆT: Det er mormorens og morfarens skyld.

I deres 60ervilla i Dyssegårds-kvarteret havde de danske design-klassikere som Arne Jacobsen og Fritz Hansen, og det var ikke sjældent, at man tog en middagslur i Poul Kjærholms legendariske daybed, PK80.

»Det var nok dengang jeg for alvor stiftede bekendtskab med dansk design. Min farmor og farmor boede med tunge maghoni-møbler, og min morfar og mormor var meget moderne, så det var to meget forskellige hjem at komme i,« siger Mikkel Zebitz.

Han er 41 år og stifter af firmaet Motarasu, der på japansk betyder at forandre, eller at ændre. Firmaets vision er at kombinere de to verdener indenfor design og fremstiller poetiske og funktionelle møbler med et særligt minimalistisk udtryk. For eksempel daybeden, der er fremstillet af hvidolieret birketræ, og som er en skulptur i sig selv, men som alligevel lokker til, at man smider sig ned på den – enten alene udstrakt eller med en ven eller veninde med en bakke med te imellem hynderne.

Kommercielt uddannet

Egentlig er Mikkel Zebitz slet ikke designer. Han er uddannet Cand. Merc EMF fra CBS i 2005 og har arbejdet med salg for firmaer indenfor livsstil og design. I forbindelse med sit studie boede han i Bangkok og rejste i Japan, og han var fascineret af den asiatiske og især japanske tradition indenfor design.

»Dansk design har en langt tradition og er kendt verden over, og vi er måske mere innovative, hvor japansk design også har en potetisk side og høj æstetik, og så har japanerne en kærlighed til det uperfekte,« siger Mikkel Zebitz.

Det bedste fra to verdener

Hjemmet i Vanløse, som familien, der består af Mikkel, hans kone Christina og deres to børn, købte for 12 år siden, er i den grad et levende bevis på hans kærlighed til både dansk og japansk design: Det store danske samtalekøkken, der ser så dyrt ud, at man er nødt til at samtale, straks man træder ind i det. De små grønlige japanske keramikkopper, og så naturligvis Mikkel Zebetiz øjesten; daybeden.

»Ideen med daybeden er, at uanset, hvordan man bruger den – om der er tre hynder på eller kun én hynde, vil man altid kunne se træet og de smukke former. Jeg bliver glad, når jeg sætter mig i den. Det er det, godt design skal kunne – det skal vække følelser i en,« siger Mikkel Zebitz.

Firmaet har adresse i Vanløse, men designerne har rødder i både Japan og Danmark. Både danske og internationale boligmagasiner har fået øjnene op for ham, og Motarasu, som netop er nomineret til Danish Design Award 2019, og fra 2. september kan man købe hans daybed i Illums Bolighus.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Havnegalleriet ligger lige ud til havnen i Dragør

Mor og datter udstiller i Havnegalleriet

Sommerkoncert i Grundtvigs Kirke