Foto: Anahita Malakians

Klumme: Flydende lotushaver, himlen på jorden og evige bjergdale klædt i blomstertæppe, Kashmir

Af Githa Schultz

Jeg sidder i et fly hjem fra New Delhi, mens jeg skriver denne uges klumme. For tre uger siden blev jeg inviteret til Kashmir af Den Indiske Ambassade og Air India i min egenskab af blogger og klummeskribent. Jeg havde en uge til at få byttet vagter fra mit job som stewardesse. Da jeg aldrig har været i Indien, vidste jeg som det eneste nærmest kun, at Kashmir har noget med Pashmina gedeuld at gøre, og at der står salt på min hylde fra Himalaya bjergene. Min veninde Anita Lerche er en stor sangstjerne i Punjab staten, der ligger ved siden af Kashmir. Så hun har naturligvis fortalt mig en del om Indien. Og heldigvis vidste jeg heller intet om den mangeårige politisk-religiøse konflikt i området. Til gengæld undervejs i Kashmir undersøgte jeg internettet for dårlige nyheder om Kashmir, fordi jeg havde svært ved at tro på, at Kashmir skulle været et farligt sted at være. Når jeg kiggede på de smukke lotusblomster som frodige haver på Dal Lake eller et himmelsk broderi af marguerite blomster overalt på Kashmirs bjergskråninger.

På Udenrigsministeriets hjemmeside og i rejseforsikringspolicer stod der, at Kashmir er et geopolitisk følsomt område, og der skal søges om speciel rejsetilladelse for at være dækket af sin rejseforsikring. Udenrigsministeriet ligefrem fraråder rejse dertil. Hvilket er lig med, at det bliver sindssygt dyrt at tegne en rejseforsikring. En af de medrejsende journalister fortalte, at han skulle betale 7.000 USD for at tegne en skandinavisk rejseforsikring til Kashmir.

Jeg ved en del om rejseforsikringer og dækninger, da jeg i mange år sad på alarmcentralen SOS International, der tager sig af syge skandinaviske turister rundt omkring i verden. Jeg har sendt mange hjem, liggende på båre, ledsaget af læge, ambulance til og fra hospitalet i udlandet og til indlæggelse ved hjemkomst. Og ved, at det kan ruinere folk, hvis ikke man har en rejseforsikring, der dækker. Så i bund og grund har jeg ikke været dækket af min world rejseforsikring, hvis krigen var brudt ud i Kashmir. Jeg havde fået tung diarre, eller havde ført forgiftningssamtaler i det store hvide telefonrør og skulle i drop. Men verden er bare generelt et farligt sted af færdes. Og lige netop Kashmir oplevede jeg det slet ikke sådan. Blev faktisk nødt til at sige til turistorganisationens øverste ledelse dernede og dets repræsentanter i Kashmir. I en invitation, hvor vi skulle fortælle om vores indtryk af Kashmir. At jeg faktisk har følt mig mere utryg ved at gå på gaden i mit eget land, hvad angår vold og trusler, end i Kashmir. Og at Europa og Skandinavien for den sags skyld, hvis vi endelig taler om, hvor der er farligt at færdes på Planeten Jorden, da efterhånden er et ligeså farligt et sted at færdes, hvis Kashmir er farligt.

Omvendt ville jeg nok ikke rejse til Kashmir, hvis ikke det var en del af Indien. Hvis det for eksempel lå i Pakistan, Saudi Arabien eller et andet muslimsk land i de områder. Hvis nogle havde forsøgt at bilde mig ind, at Kashmir er farligt at færdes i, havde jeg ikke hørt efter, men fulgt min intuition. Og den har holdt stik efter at have mødt realiteterne i Kashmir. Vel egentlig nok den generelt mest fredelige, venlige, søde farverige udgave af Islam i et ellers hovedsageligt hinduistisk land, jeg har mødt.

Indien er kendt for altid at sørge for, at man får diarre. Det har så ikke ramt mig. Indien er kendt for forurening. Den har så heller ikke ramt Kashmir. Kashmir har ligeså mange soldater som befolkningen i hovedbyen Srinagar, der tæller cirka 1 million. Jeg har kun mødt imødekommende, ligefrem smilende soldater til tider, der beskytter Indiens interesser med grænse til Pakistan, og det har jeg haft det helt fint med.
Jeg har ikke noget skræmmende eller dårligt at fortælle om Kashmir. Jeg googler heller ikke presse angst og skrækscenarier omkring at rejse til Kashmir. Jeg er rørt over, hvor dejligt Kashmir er. Hvor imødekommende folk er. Hvor smukt der er. Hvor vild naturen er. Hvor smukke drømmesyn den her del af Indien har at byde på.
Det eneste jeg måske kunne være bange for, hvis Kashmir fik ophævet Udenrigsministeriets advarsler mod at rejse dertil. Ville være turist strømmens komme. At uskyldigheden, man møder i befolkningen, gik til grunde. At de uendelige blomsterenge i bjergdalene ved Gulmarg blev trampet ned, eller der gik charter og all inclusive i den. Men mon ikke det alligevel ville være risikoen værd at ophæve advarslerne mod at rejse til Kashmir.

Jeg vidste, at jeg ville møde paradis i flydende haver og drømmesyn, da jeg fandt ud af, at jeg skulle til Kashmir. Jeg har tænkt lidt sådan på det at ville skæbnen, at jeg havde taget fejl, og Kashmir viste sig at være sådan, at medierne fremstiller staten.  Ville Kashmir have været det skønneste Paradis at forlade verden i for at fare til himmels på en terrorregn af kugler, lykkelig. Det var dog ikke en del af rejseplanen, og jeg er på vej tilbage til Danmark. Fuldstændig lykkelig, taknemmelig og uskadt.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Strøm Festivalen starter på onsdag og kommer forbi Frederiksberg Kirke.

Strøm sætter lyd på i kirkerummet

Her er visualiseringen af hotellets nye tilbygning med flere end 400 hotellejligheder.

Her bliver der plads til 400 nye hotellejligheder på Scandinavia