Så er der blevet mere grønt over Islands Brygge efter affaldsindsamlingen.
Så er der blevet mere grønt over Islands Brygge efter affaldsindsamlingen. - Foto: Innocents.

Like 👍

Lokale fjerner 149 kilo plastik fra Islands Brygge

Islands Brygge er blevet renere efter lokale borgere indsamlede 149 kilo plastik.

ISLANDS BRYGGE: Humøret var højt blandt de mange fremmødte, da familier og unge såvel som ældre borgere udrustede med affaldsposer gik til angreb mod plastikflasker, cigaretskodder og andet affald efterladt på Islands Brygge.

Plastikindsamlingen fandt sted henover en uge, og tre af dagene foregik det ved Islands Brygge. Alene her blev der indsamlet 149 kilo plastik.

Smoothie- og juiceproducenten innocent, som står bag indsamlingen, er overvældede over det store fremmøde og den gejst, der blev udvist:

»Stemningen har været fantastisk, det kan faktisk være en fest at rydde op, når man gør det sammen. Det var et tydeligt eksempel på, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Oprydningen var også et led i at gøre danskerne opmærksomme på, at saft-, juice- og smoothieflasker nu er blevet en del af retursystemet. Det er en milepæl, som hjælper danskerne til at håndtere deres plastikaffald, så det kan blive genanvendt frem for at ende i naturen,« siger Philip Rahbek, Senior Brand Manager fra innocent, i en pressemeddelelse.

Det var innocents indledende plan for hvert kilo indsamlet plastik at donere 50 kr. til nonprofit-organisationen Plastic Change. Men innocent har rundet donationen op til 50.000 kr. for at kvittere for den store opbakning til indsamlingen. Donationen vil Plastic Change bruge til at fortsætte kampen mod plastikaffald i naturen, både til lands og til vands.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Her er visualiseringen af hotellets nye tilbygning med flere end 400 hotellejligheder.

Her bliver der plads til 400 nye hotellejligheder på Scandinavia

Mængden af plastaffald i naturen er enormt. Arkivfotoet her er dog ikke fra Frederiksberg Have.

41 kilo plastik indsamlet i Frederiksberg Have