Her er visualiseringen af hotellets nye tilbygning med flere end 400 hotellejligheder.
Her er visualiseringen af hotellets nye tilbygning med flere end 400 hotellejligheder. - Foto: PHL Arkitekter.

Her bliver der plads til 400 nye hotellejligheder på Scandinavia

Radisson Blu Scandinavia havde først planer om at bygge højere, men planerne er ændret til en ny tilbygning med flere end 400 hotellejligheder, butikker, café samt to etagers fuld parkeringskælder under jorden.

SUNDBY: PHL Arkitekter står bag tegningerne til udvidelse af Radisson Blu Scandinavia Hotel. Før udvidelsen har hotellet 544 værelser. Når udvidelsen er færdig bliver det et af Danmarks største hoteller.

Den oprindelige plan om at bygge højere er lagt i mølposen. Nu skal der i stedet opføres en tilbygning, hvor der etableres flere end 400 hotellejligheder, butikker, café samt to etagers fuld parkeringskælder.

De nye hotellejligheder med eget køkken vil være placeret i en kvadratisk, 8-etages tilbygning med et grønt gårdrum. I stueetagen planlægges udadvendte funktioner som lobby, café og butikker, og der anlægges et åbent parkområdet omkring hotellet. Det meste af stueetagen indrettes til butiksformål – alle med indgang via facaden til gavn for lokalområdet. I stueplan placeres også en integreret daginstitution med tilhørende legeplads, der er offentligt tilgængelig efter åbningstid. Der etableres ny hovedindgang ved overgangen mellem det eksisterende byggeri og den nye bygning, tæt på forplads, taxaholdeplads og ‘kiss and ride’-området. På grunden opføres desuden et 10.000 kvadratmeter kontorhus.

»Visionen for det nye byggeri er at skabe et inviterende hotel med en transparent stueetage, som henvender sig til byen. Den nuværende indhegning omkring hotellet fjernes, og det parkeringsanlæg der i dag omkranser hele hotellet flyttes under jorden, så hotel og parkanlæg bliver åbent og tilgængeligt for hele lokalområdet. Etableringen af et offentligt tilgængeligt parkzone på grunden, udadvendte butikker og daginstitution i stueetagen er alle faktorer, der skaber liv til glæde for hotellets besøgende samt beboere i området,« skriver PHL Arkitekter om projektet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Klumme: Flydende lotushaver, himlen på jorden og evige bjergdale klædt i blomstertæppe, Kashmir

Så er der blevet mere grønt over Islands Brygge efter affaldsindsamlingen.

Lokale fjerner 149 kilo plastik fra Islands Brygge