I årene 2000-2003 spillede Daniel Svensson i Ajax København. Pr. 1. august 2019 er han direktør i klubben.
I årene 2000-2003 spillede Daniel Svensson i Ajax København. Pr. 1. august 2019 er han direktør i klubben. - Foto: Ajax København

Like 👍

Vild med Daniel

NY DIREKTØR. Den tidligere Ajax- og Skjern-spiller (samt Vild med Dans-deltager), Daniel Svensson, er ny direktør for Ajax Københavns 1. divisionsherrer.

HÅNDBOLD: Trods sine blot 37 år er det en mand, der har prøvet lidt af hvert, som pr. 1. august sætter sig til rette i direktørstolen i Ajax København som ny mand i spidsen for klubbens 1. divisionsherrer.

Københavnske Daniel Svenssons aktive håndboldkarriere tog for alvor fart i Ajax, hvor han optrådte i årene 2000-2003.

Siden gik turen til FCK Håndbold og AaB Håndbold. Især i det aalborgensiske slog Svensson sit navn fast, hvorefter udlandet kaldte – først Toledo Balonmano i Spanien og siden tyske TuS N-Lübbecke.

I 2013 vendte Daniel Svensson hjem til Danmark og Skjern Håndbold, hvor han spillede frem til sit karrierestop i 2017.

Uden for håndboldkredse er Svensson kendt for sin åbne tale om en kræftsygdom, som har plaget ham af flere omgange, samt for sin deltagelse i Vild med Dans i 2017, hvor han og dansepartneren, Karina Frimodt, sluttede på 3. pladsen.

Daniel Svensson og dansepartneren, Karina Frimodt, opnåede en 3. plads i Vild med Dans 2017.

Daniel Svensson og dansepartneren, Karina Frimodt, opnåede en 3. plads i Vild med Dans 2017. – Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Ansatte selv sin afløser

Daniel Svensson bliver Ajax Københavns første fuldtidsansatte direktør og kan således have fokus på både det sportslige og det kommercielle.

Svensson afløser Mikkel Frid som direktør for klubbens 1. divisionsherrer. Frid har selv været med til at ansætte sin afløser og udtaler i en pressemeddelelse:

»Vi er glade for, at Daniel Svensson har sagt ja til at indtræde som direktør for Ajax Københavns 1. divisionsherrer. Vi mener, at vi med Daniel – og hans indblik og erfaring fra en professionel karriere – har fundet den perfekte til rollen.«

Målet er ligaen

Mikkel Frid fortsætter:

»Daniel besidder ikke blot et kæmpe håndboldhjerte men også et enormt drive for at gøre en forskel. Samtidig har han med sin lange professionelle karriere et indgående kendskab til, hvordan en klub i øverste række fungerer. Han har desuden et kæmpe netværk i håndboldverdenen og et indgående kendskab til driften af en professionel håndboldklub, som er vigtig i bestræbelserne på at nå vores mål om at komme i ligaen.

Mikkel Frid slutter:

»Jeg overdrager kasketten til Daniel, men jeg vil fortsat være en del af Ajax København og ledelsen og vil hjælpe med opgaver, ligesom jeg de første måneder vil have et tæt parløb med Daniel, således at han får overdraget ansvaret på en god måde.«

Svensson ikke i tvivl

Daniel Svensson selv udtaler:

»Først og fremmest er jeg utrolig glad og stolt over at være tilbage i Ajax København. Visionen om at bringe tophåndbold tilbage til København på herresiden er noget, der ligger mit hjerte meget nært, og noget, som jeg personligt ønsker for byen. Derfor skulle der ikke meget betænkningstid til, før jeg takkede ja til den spændende og udfordrende opgave.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Wroooummm: Speederen i bund på Bellahøj

Kim Sjøgren spiller i Højskoleforeningen