Humøret fejler ikke noget, men Jane Heltborg er alvorligt syg og risikerer at blive lam og dø. En stamcellebehandling kan muligvis redde hendes liv, og derfor samler familie og venner ind med et stort offentligt marked i familiens have 3. og 4. august.

Elsker 😍 Wow 🤩

‘Jeg har alt at vinde – intet at tabe’

Jane Heltborg er alvorligt syg og risikerer at dø. Men en stamcellebehandling i USA kan måske redde hendes liv. Næste weekend holder familie og venner åbent marked i haven på Grønbakken 11 for at samle ind til Jane.

Dørene står på vidgab i den store patriciervilla på Grønbakken 11, hvor manden og en fælles ven af huset render ind og ud. I den store lyse stue med farveglade malerier på væggen sidder Jane Helborg. Eller rettere ligger.

Hun er 52 år og for 13 år siden blev hun alvorligt syg. Først sidste år fik hun diagnosen, der hedder CCI/AAI (cranio-cervikal instabilitet og atlanto-axial instabilitet), og som populært sagt betyder, at Jane Helborgs hoved maser hendes rygmarv og hjernestamme, fordi nakkens ledbånd er for svækkede til at holde kraniet på plads.

Derfor har hun konstant en nakkekrave på, og hun har svært ved at gå og stå. Det meste af tiden ligger hun i sengen eller i den særligt indrettede seng i stuen og med en Macbook indenfor rækkevidde og udsigt til koraller og sten på sengebordet får hun tiden til at gå.

Hendes muligheder er begrænsede, og hun kan få en operation, der er meget voldsom. Derfor vil hun gerne have stamcellebehandling, som kun fås i USA men som muligvis kan stabilisere hendes ledbånd og formentlig redde hendes liv.

Det er dyrt, og derfor holder familie og venner marked i weekenden 3. og 4. august, hvor man i familiens have på Grønbakken 11 kan købe økologisk brunch, høre foredrag og købe loppeting. Hele overskuddet går ubeskåret til behandlingen i USA.

Rører mig dybt

Jane Heltborg er selv dybt rørt over markedet og den interesse, der allerede har været på Facebook.

»Udover min dybe taknemmelighed, så betyder deres indsats og støtte ALT for mig. At der samles penge ind giver mig håb for fremtiden. Håb om at jeg kan få mit liv tilbage.

Det betyder også at jeg ikke er alene, selvom det er en meget ensomt rejse at værevpå, med en så invaliderende sygdom. Tænk at der er mennesker som vil mig så meget, som gør så meget for mig. Jeg føler mig elsket. Jeg føler mig så heldig,« siger Jane Heltborg.

Hun har glimt i øjet og bryder spontant ud i latter.

Hvor får hun overskuddet fra?

»Jeg har været syg i 13 år og når man ligger i sengen det meste af tiden lærer man at finde en indre ro og glæde. Jeg er god til at holde humøret oppe og det tror jeg også ligger naturligt til mig,« siger Jane Heltborg, der er uddannet psykomotorisk terapeut, men som ikke længere arbejde.

Solidt ægteskab

Manden Leif stikker hovedet ind i stuen. De har kendt hinanden siden de var 16 år, og der er ikke noget, heller ikke dødelig sygdom, der kan rokke ved den klippe, som deres ægteskab synes at være.

For Jane Heltborg er der håbet tilbage. Håbet for at hun bliver behandlet, så hun forhåbentlig kan få det bedre og blive rask.

»Jeg har jo alt at vinde – intet at miste,« siger Jane Heltborg.

 

JANE`S MARKED

Grønbakken 11, lørdag 3. august og søndag 4. august.

Hver dag fra 10 til 17.

Indtil klokken 13 er der hver dag økologisk brunch, som man skal tilmelde sig på sms 2826 9217.

Man kan købe honning fra bier fra haven og familien sælger ud af ting og tøj.

Se mere på Facebook under Jane´s Marked.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Sidste års modtagere af integrationspriserne, Henrik Nielsen, lederen af Fritids- og ungdomsklub Jokeren, og McDonalds, Jens-Erik Arenfeldt.

Hvem skal have årets integrationspriser?

Operafestivalen var noget af et tilløbsstykke i Kødbyen sidste år. Torsdag aften er der igen skønsang på Flæsketorvet.

Smægtende skønsang: Torsdag er der gratis opera i Kødbyen