GrillTennis er et af mange populære events i Absalon.
GrillTennis er et af mange populære events i Absalon. - Foto: absaloncph.dk

Absalon byder på GrillTennis, Rejsebanko og masser af yoga

AKTIVITETER: Der er også i den kommende uge masser af aktiviteter og liv i Absalon, hvor fællesskaberne og begejstringen har levet i bedste velgående hen over sommeren.

Tirsdag bydes der blandt andet på GrillTennis. Både for garvede og nye spillere. Alle er velkommen – også til bare at kigge på og heppe. Vil man være med, skal man blot møde op – helst i stilfuldt tennistøj – så har Absalon bats og bolde.

Onsdag den 31. juli er der ’Oldies but goldies yoga’ kl.11.00. Det er yoga for seniorer og det koster kr. 50,- for deltagelse. Yderligere info på Facebooksiden ’Bevægelse i Absalon’.

Løjerlige bankopræmier

Glæd dig til ’Rejsebanko’ på torsdag den 1. august. Her kan deltagerne forvente sig en sjov aften i selskab med Absalons egne ferieeksperter Stefan og Karen. I løbet af aftenen vil publikum blive klogere på rejse ”dos and donts”, fornøje sig med sjove rejseanekdoter samt få muligheden for at vinde en masse løjerlige bankopræmier. Inden aftenen er færdig ville de ønske de var rejst på ferie. Billetter a’ 30 kroner kan købes på Billetto.dk indtil kl.16 på dagen, eller i døren hvis der ikke er udsolgt.

Et glas vin i den ene hånd, og en pensel i den anden

Fredag den 2. august kl.17-19 bydes der på ’Mal & Vin’ i Tårnværelset. Et glas vin i den ene hånd, og en pensel i den anden.

Vesterbros hyggeligste løbefamilie

Lørdag den 3. august kl.10-15 er der sommer-loppemarked på pladsen foran Absalon. Loppestand kan købes for kr.350,- på Billetto – og ellers kom forbi og gør et godt køb, og drik en kop kaffe med en nybagt bolle. Hyggeligt bliver det i hvert fald.

Søndag den 4. august starter med yoga kl.10, og slutter med bordtennisturnering kl.20, og mandag den 5. august løber ’Vesterbros hyggeligste løbefamilie’ igen kl.17.00. Absalon Løbeklub er for alle, og har man lyst til at løbe med, dukker man bare op foran Absalon lidt i fem. På mandag er det den første mandag i måneden, og det betyder at der er spisning efter løbeturen.

Potter med patter

Tirsdag den 6. august starter og slutter med yoga. Kl.14.00 og kl.16.30 bydes der på Potter med patter. Der er 20 pladser på holdet, hvor der over to omgange laves potter og andet lertøj med patter, eller bryster, om man vil. Det koster kr. 50,- at deltage. kl.19 er der Tirsdags-Scrabble i samarbejde med ’Foreningen Dansk Scrabble’. Man møder op, og gerne sammen med sine Scrabble-venner.

Yderligere info om Absalons mange aktiviteter på:

www.absaloncph.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jesper Gisli

Om journalisten Jesper Gisli

Chefredaktør i Hovedstadens Mediehus på tværs af alle vores udgivelser i København og på Frederiksberg.
Jeg går altid forrest, når det gælder begejstring, fællesskaber og den nære historie, der betyder noget.

Friske landkrabber i vandet

Nu begynder tilværelsen som divisionshold