Der blev kigget og vurderet i tøjbunkerne på Christianshavns Torv i torsdags, hvor flere fik byttet sig til nye klæder.
Der blev kigget og vurderet i tøjbunkerne på Christianshavns Torv i torsdags, hvor flere fik byttet sig til nye klæder. - Foto: Foto: Christian M. Olsen

Like 👍

Fodbad og tøjbyttemarked: Aktiviteter giver nyt liv til torvet

ET LEVENDE TORV. Hver tirsdag sommeren over sætter Christianshavns Torvenetværk gang i Christianshavns Torv med forskellige aktiviteter. »Vi vil gerne have flere til at bruge torvet,« lyder det fra netværket.

BYTTEMARKED: Brugt tøj ligger i bunker på borde i sommersolen. Trøjer og nederdele, sko og bukser ligger klar til at få plads i nye klædeskabe.

Vi er til tøjbyttemarked på Christianshavns Torv – et af denne sommers mange tirsdagsarrangementer, som Christianshavns Torvenetværk har stablet på benene.

»Vi vil gerne have flere til at bruge torvet,« siger Jane Lytthans fra torvenetværket.

I årevis har hun og andre ildsjæle på Christianshavn forsøgt at få torvet til at fungere som torv. En svær udfordring, da pladsen både er opholdsplads for hjemløse, ventende buspassagerer og fortravlede metrobrugere.

»Vores tanke er, at det skal være et torv for alle. Derfor forsøger vi sommeren over at tiltrække forskellige målgrupper,« supplerer Laura Noszczyk, der udover at være bibliotekar på Christianshavns Bibliotek også er en del af torvenetværket.

Fællesspisning og fodbad

Så i løbet af de kommende måneder kan du komme til fællesspisning og fodbad på torvet – dog ikke samtidig.

Tirsdagens tøjbyttemarked skabte stor lykke hos flere af deltagerne, bl.a. Michelle Bruun Lauridsen, der fandt lige, hvad hun havde gået og manglet.

Michelle Bruun Lauridsen fandt blandt andet en bog, da hun var til byttemarked på Christianshavns Torv i tirsdags.

Michelle Bruun Lauridsen fandt blandt andet en bog, da hun var til byttemarked på Christianshavns Torv i tirsdags. – Foto: Christian M. Olsen

»Det er et virkeligt fedt koncept. Det er en smuk tanke med at vi kan s»Det er et virkeligt fedt koncept. Det er en smuk tanke med at vi kan share. Man får altid at vide, at der ikke er noget, der er gratis, men det er der,« siger Michelle Bruun Lauridsen.

»Jeg har blandt andet fundet et stykke stof. Jeg skal ud og danse til en festival. Jeg har manglet lige præcis sådan et stykke stof,« siger hun.

Flere andre fik også nyt til garderobeskabet og fandt anledning til at slå sig ned ved torvets gamle kiosk, som frivillige fra torvenetværket er med til at drive.

Ruth Plovgaard, Jane Lytthans og Laura Noszczyk fra torve-netværket, som står bag tirsdagsløjerne på Christianshavns Torv.

Ruth Plovgaard, Jane Lytthans og Laura Noszczyk fra torve-netværket, som står bag tirsdagsløjerne på Christianshavns Torv. – Foto: Christian M. Olsen

De ugentlige aktiviteter på Christianshavns Torv begyndte sidste år. Tidligere på året blev torvenetværket så til en egentlig forening med tre hovedformål: At få liv i kiosken, at lave aktiviteter og arrangementer på torvet og at forholde sig til de fysiske forhold på torvet og dets arkitektur.

På foreningens facebook-side kan du holde dig orienteret om den opdaterede arrangementsplan og se, hvordan du selv kan deltage som frivillig i arrangementerne.

SOMMER PÅ TORVET

  • Hver tirsdag i de kommende måneder er der aktiviteter på Christianshavns Torv. Det er klokken 17. Her er programmet. Der kan forekomme ændringer.

  • 30. juli: Koncert: Lost FM Radio Band v/ Muve

  • 6. august: Mød det grønlandske hus

  • 13. august: Koncert: Cat’s Pyjamas

  • 20. august: Skakturnering v/ Amager Skakklub

  • 27. august: Christianshavn spiser sammen v/ Torvenetværksgruppen

  • 3. september: Koncert: B-siden v/ Muve

  • 10. september: Silent reading og fodbad v/ Sofiebadet og Christianshavns Bibliotek

  • 17. september: Integrated Dance Exploration

  • 24. september: Info følger

  • Kilde: Chr.havns Torvenetværk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

En hyldest til Sydhavnen: Den sidste perle i København

Eks-misbrugere kæmper for et clean liv på Nørrebro