International Gadeteaterfestival kommer til Vanløse fra 1. til 4. august. PRfoto

Mød Fabiola og en familie, der har samme navn som blommer

Fra 1. til 4. august er der gadeteaterfestival i Kronen og med dukketeater, gøgl og spas. Ganske gratis

Ramiro, den gamle mand med helt faste rutiner, går sin aftentur ligesom han gør hver aften. Stædigt trodser han gangbesværet for at nå frem til torvet med yndlingsbænken; dén til venstre. Hvad Ramiro ikke ved er, at i dag vil noget ændre sig, når han om lidt møder det viltre gadebarn Enzo, der lever helt uden regler og rutiner.

Det er den catalanske teatertrup Compañía eLe, der åbner gadeteaterfestivallen med forestillingen Roulettes, der spilles både Under Sejlet i Kulturstationen samt på terrassen ved Kronen og det er 1. august. Den internationale gadeteaterfestival viser dukketeater, gøgl og gadeteater frem til 4. august – alt sammen i Vanløse midtpunkt og det er mest for børn, men de voksne må gerne se med.

Dukketeater og cirkus

Fredag kan du møde to dukker pigen Fabiola og hunden Guilio. Fabiola er en sød og fræk lille pige med lige dele temperament og uimodståelig klovnecharme. Hun vil gerne lege med Guilio, men mister hurtigt tålmodigheden når hunden ikke makker ret.

Forestillingen Fabiola og hunden bliver spillet at den italienske teatertrup Compagnia La Fabiola.

Du kan også træffe familien Mirabella.

La Famiglia Mirabella ligner en moderne version af datidens cirkus, men dets virkelige oprindelse stammer fra det 20 århundredes gadeteater. De er Edoardo Mirabella, Elisabetta Cavana og deres tre børn Martin, Matilde og Mael – tilsammen Familien Mirabella.

Forestillingen spilles lørdag af den italienske teatertrup Il Teatro Viaggiante.

 

International Gadeteaterfestival i Vanløse fra 1. til 4. august. Se hele programmet på Kulturstationens hjemmeside kulturv.kk.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Årets hyggeligste havefest: Nu skal den flotteste rose kåres

Rachel Pryce Roed står for de lokale skraldegåture.

Gå med på en lokal skraldetur